Medieanalytiker hos MediaWatch
Efter 17 år med public relations og kommunikation for tv- og radioselskaber, er broadcast blevet Per Fanefjord Laursens specialområde. Nu udvides specialet med det delvist beslægtede online-medie. Læs mere






















Tirsdag d. 2. Februar 2010 kl 10:15 Ingen kommentarer
Mandagens premiere på to nye 'Deadline'-programmer på DR2 var først og fremmest en visuel oplevelse.
Landets to tungeste nyhedsprogrammer kl. 17.00 og kl. 22.30 udmærkede sig især ved at udkomme i ny lækker indpakning. Mere elegant grafisk stil med varme farver, der udstråler et moderniseret studielook - helt ned til nye visitkort-agtige krediteringer af navne.
I 17.00-udsendelsen er valgt en magasin indretning af studiet med sofaer, snarere end en regulært nyhedstudie. Indholdsprioriteringen er også helt over i et egentlig nyhedsmagasin - lige bortset fra en hard news blok på 3-4 minutter.
Værterne står eller sidder i sofaer med gæsterne. Det kan sænke tempoet i programmet, når værten skal spadsere rundt i dekorationen. Anja Bo flyttede sig dog hurtigt mellem indslagene, og det gamle skuespiller råd skal muligvis hentes frem: "Skuespil er let nok. Det gælder om at lære sine replikker og undgå at støde ind i møblerne"
Ser man bort fra indpakningen, så er indholdet ikke væsentlig anderledes end før. Undtagelsen er klart den største nyskabelse, nemlig et tema på hver ugedag. I går var det et længere temainterview om borgernes sundhed, som med to underemner var meget vellykket og forfriskende, fuld af nye vinkler og tanker. Godt valg af nye gæster/kilder.
Man hørte ikke noget til det nyindkaldte publikum i studiet, så det er ikke let at gennemskue, hvad de skal. Bare de ikke skal heppe og klappe højlydt af indlæggene, som i Clement Kjærsgaards nye version af 'Debatten' - også på DR2.
Production value
I 22.30-versionen var det svært få øje på indholdsmæssige justeringer eller forandringer i afviklingen. Programmet forløb, som det plejer.
Adam Holm var omgivet af flere farver i lækker lounge stemning og lys, og havde vistnok et nyt bord.
Kl. 22.30 er der især tale om en opdateret tv-produktion. Også med et flot nyheds/magasin studie-look
Tv-produktionen tager nu fuldt brug af kørende, glidende kameraer, der trækker ind på værten eller langsomt rundt om debatbordet. Det tilfører diskret visuel dynamik, intensitet - bare spørg Steven Spielberg.
Der var enkelte smuttere, hvor kameramand/kvinde og produceren ikke var enige om, hvornår kameraet var på.
Tv-produktionen er alt i alt meget flottere end før, men efter første aften lød det ikke som en forandret nyhedsproduktion.

Publicer din pressemeddelelse gratis hos PressWire