.jpg)
De danske dagblade har gennem DDF og DDFs direktør, Ebbe Dal, for mig at se scoret et gevaldigt selvmål gennem den gentagne kritik af DRs netaktiviteter.
Ebbe Dal har med al kraft slynget en boomerang, som kan ramme ham i nakken, før han når at dukke sig.
Nu skal man ikke undervurdere DDFs behændighed. Ebbe Dal er en dygtig lobbyist, og politikerne er stadig bange for dagbladene. Men DDFs argumentation er denne gang så utvetydig, at det er svært at tro på, at politikerne kan overse problemet.
Ebbe Dals pointe er, at DR som statsfinansieret virksomhed nøje skal holde sig inden for klart definerede public service-rammer og ikke må brede sig til områder, hvor kommercielle spillere på det frie marked har mulighed for at opdyrke en forretning. Kritikken retter sig især mod DRs aktiviteter på nettet, hvor Ebbe Dal blandt andet har set sig olm på dr.dk/sundhed.
Prøv engang at læse ovenstående afsnit igen og lad argumentet bundfælde sig.
Forestil dig så at dit navn er Pål Thore Krosby, og at du er øverste chef for Aller Media. Eller at du er Rasmus Nielsen - ejer af Altinget.dk. Og læs argumentet endnu engang.
Hvis du endnu ikke har fanget problemet, så er her et hint: Dagbladene modtager hvert år mere end 400 mio. kr. i direkte statsstøtte og mere end en milliard i indirekte støtte i form af nulmoms på bladsalget.
Hvis DR som statsstøttet medievirksomhed ikke må tage brødet ud af munden på Pål Thore Krosby og Rasmus Nielsen - hvorfor må dagbladene så.
Hvis den pris Kenneth Plummer skal betale for at være licensfinansieret er, at DR ikke kan brede sig ubegrænset på områder, hvor andre kan opdyrke forretninger, hvorfor skal dagbladene så ikke betale en tilsvarende pris for deres støtte. Dagbladene er netop ikke kommercielle spillere på et frit marked - de er statsunderstøttede spillere på et kunstigt marked.
Ebbe Dal har så yderligere fået det problem, at der for en gangs skyld ikke er enighed i hans bagland. Information retter i dag i en leder en skarp kritik mod Ebbe Dal, som ifølge Information udnytter Kulturministerens lydhørhed "på værste vis", når han forlanger, at alle DRs aktiviteter skal udsættes for en "markedstest" for at sikre, at de ikke skader de private aktørers muligheder.
"Det handler i et større perspektiv om DRs fremtid. Man skal ikke studere danskernes medievaner ret længe for at se, at DR næsten ingenting betyder for danskere under 25 år. Hvis DR ikke må forsøge at finde en meningsfuld form for public service på internettet, kan man være sikker på en ting: At DR stille og roligt vil blive irrelevant for kommende generationer. Det ville måske tilfredsstille de danske dagblade, men det ville ikke skabe større mangfoldighed i mediebilledet, hvilket ret beset er selve ideen med mediestøtten," skriver Information blandt andet.
