Journalist, underviser og webkonsulent. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1978. Internetprojektleder i Det Berlingske Hus 1995-96, derefter selvstændig. Underviser ved UPDATEs diplomuddannelser i netjournalistik. Indehaver af webrådgivningsfirmaet Siteways. Website: http://nilsulrik.dk Læs mere
Mens danske medie-chefer igen trækker mikrobetaling frem som redningsbælte for den synkende dagspresse – denne gang garneret med noget der minder om tilløb til kartel-agtige pris-aftaler mellem mediehusene – er det måske værd at se avisernes problemerne lige i øjnene – sådan som de i alt fald formuleres af Clay Shirky.
I et tankevækkende essay – Newspapers and Thinking the Unthinkable (13. marts 2009) – noterer Shirky, at aviser har døjet med udfordringen fra internettet siden 1993 – og lige så længe har de forsøgt at komme op med strategier for overlevelse.
Nu er tiden imidlertid kommet – ifølge Shirky – til at se virkeligheden i øjnene:
”Hvis den gamle model (for avisdrift) er ødelagt, hvad vil så virke i dens sted? Og svaret er: Ingenting. Intet vil virke. Der findes ingen generel model for aviser, som kan erstatte den, som er blevet ødelagt af internettet.”
”Med den gamle avis-økonomi i ruiner, må organisatoriske former som blev perfektioneret til industriel produktion nu udskiftes med strukturer der virker optimalt for digitale data. Det giver i stigende grad mindre og mindre mening overhovedet at tale om en udgiver-branche, fordi det centrale problem som udgivelse løser – den utrolige vanskelighed, kompleksitet og omkostning der erforbundet med at gøre noget tilgængeligt for offentligheden – er ophørt med at være et problem.”
Det er denne ”utænkelige” virkelighed, som man stadig vægrer sig ved at erkende hos mange chefredaktører og avisdirektører. I stedet har man hæftet sig ved utallige former for forretningsmodeller som hver for sig skulle danne grundlag for at drive aviser og forlag mere eller mindre uforandret videre.
Det er ikke tilfældigt at e-aviser fik lysene til at skinne i øjnene hos avisledelserne: Avisen i online-version, men uden egentlig forandring. Men e-avisen er stendød, både journalistisk og økonomisk.
Online-abonnement, mikrobetaling, banner-annoncer, juridisk krig mod læserne – det sidste kalder Shirky den ”nukleare løsning” – det var redningsplaner som alle tog udgangspunkt ibevaring af gamle organisation- og forretningsmodeller ”i en verden af billige, perfekte kopier.”
”Der var små forskelle, men hoved-antagelsen bag alle tænkte løsninger – undtagen den utænkelige – var at avisens organisatoriske form – bred omnibus-avis med nyheder og meninger for alle - var grundlæggende sund og kun behøvede en digital ansigsløftning.”
”Når virkeligheden bliver betegnet som utænkelig, skaber det en form for sygdom i en branche. Lederskab bliver tros-baseret og de medarbejdere, der vover at pege på hvad der rent faktisk foregår i markedet, gennes over i udviklingsafdelinger, hvor de kan ignoreres. Denne skubben-til-side af realisterne til fordel for fabulisterne har forskellig betydning for forskelligebrancher på forskellige tidspunkter. En af konsekvenserne for avisbranchen er, at mange af dens mest engagerede medarbejdere – selv nu efter så mange år med internet - er ude af stand til at planlægge en fremtid for deres medier ind i en verden, hvor den udgivelsesmodel de kendte er ved at dø.”
Hvad er så vejen frem? Shirky går tilbage til Gutenberg for at lære hvordan revolutioner foregår.
”Dette er hvad virkelige revolutioner handler om. Det gamle bliver brudt ned, før det nye bliver tydeligt. Vigtigheden af et eksperiment er ikke klart i det øjeblik, det sker. Store forandringer går i stå. Små forandringer spreder sig. Selv de revolutionære kan ikke forudse, hvad der vil ske.”
Institutioner vil dø. Relationer mellem medier og læsere vil opløses. Men vi har ikke nødvendigvis brug for aviser. Vi har brug for journalistik. Ved et historisk sammentræf har aviser og journalistik været uadskillelige i over hundrede år. Spørgsmålet er nu, hvordan journalistik kan overleve i en verden uden aviser.
Her har Shirky en ukuelig tillid til, at nye platforme for journalistik vil vise sig.
”Det bliver ikke et eksperiment, men mange, der vil erstatte den basis for nyhedsformidling og journalistik, vi taber med avisernes hendøen, men over tid kan et antal nye eksperimenter i samspil måske give os den journalistik vi behøver.”
