03/02/12 14:02
TDC's tv-aktiviteter er en millardforretning, der sagtens kan blive endnu større med den teknologiske udvikling, siger koncerndirektøren.

Når administrerende direktør Henrik Poulsen, TDC, skal fremhæve noget ved koncernens 2011-regnskab, bliver det YouSee.
Kabelgigantens omsætning steg med 6,2 procent til 4,3 milliarder kroner i 2011, og driftsresultatet steg med hele 12,4 procent til 1,5 milliarder.
Det sker blandt andet, fordi TDC har investeret i ny teknologi, der sænker transmissionsomkostningerne.
"Vi kan være tilfredse med mobilforretningen, når man ser den i lyset af den priskrig, der har været i de seneste 12-15 måneder. Men hvis jeg skal fremhæve noget særligt i vores regnskab, så er det vores tv-forretning, der går rigtig godt," siger TDC-direktøren til Business.dk
Det er især det relativt nye produkt, film-udlejning, der går godt i YouSee. I 2011 er der udlejet 2,7 millioner film - en vækst på over 300 procent i forhold til året år.
Den slags resultater viser, hvilken vej vinden blæser på tv-markedet, og TDC-direktøren ser det som et klart tegn på nyeste tendenser i samspillet mellem tv og internet.
Henrik Poulsen lover samtidig, at TDC vil investere meget mere i de muligheder, YouSee har i at tænke både i tv, computer, tavlecomputer og smartphones.
“I takt med at bredbåndsforbindelserne og mobile bredbånd bliver bedre, skal man kunne få både tv, internet og musik på de platforme," siger han.
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel