Chefredaktør, MediaWatch
Ole Nørskov (42) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000. Siden har han beskæftiget sig med mediebranchen med ansættelser hos Danske Dagblades Forening, dagbladet Børsen og fagbladet Journalisten. Siden 1. oktober 2007 har han arbejdet som adm. direktør og chefredaktør for MediaWatch A/S. Læs mere
Af Ole Nørskov Mandag d. 23. Februar 2009 kl 10:41
Ingen kommentarer
Efter et år med stadig forbedring er Politiken nu i oplagsplus, mens Berlingske Tidende stadig er i frit fald.
455 om dagen eller 12.285 i alt. Så mange flere aviser solgte Politiken i januar 2009 i forhold til januar 2008.
Det lyder måske ikke voldsomt , men symbolværdien er stor - det er første gang længe, at én af de tre store morgenaviser kan sætte et plus foran væksten.
Tallet er i virkeligheden ikke voldsomt overraskende, for Politiken har gennem mere end et år taget tilløb. I 2008 krøb avisen tættere og tættere på niveauet fra året før, og nu er det så lykkedes, at få hovedet op over vandet.
Berlingske synker
Det samme kan man ikke sige om Berlingske Tidende, som stadig synker som en sten. I januar blev Berlingske solgt i 15.510 færre eksemplarer hver eneste hverdag, end avisen gjorde året før. Det er ganske vist en lille procentuel forbedring i forhold til december, men der er meget langt op til status quo.
Berlingske havde i efteråret problemer med abonnementsstyringen, men har gennem hele 2008 haft problemer med hastigt vigende bladsalg. Koncernen har dog for nylig meldt ud, at man forventer en bedring i løbet af de første måneder i år.
Beskedent fald
Hos Jyllands-Posten har direktør Klaus Høeg-Hagensen allerede meldt ud, at han forventer et forholdsvis stort oplagsfald i 2009, fordi han nu vil gennemgå abonnementerne "med en tættekam" og skære de ikke-rentable bort.
I januar var den øvelse øjensynligt ikke gået i gang, for JP nøjedes med et beskedent fald på 0,8 procent.
Procentuelt er de hårdest ramte aviser:
Procentmæssig vækst i forhold til samme måned året før. Kilde: Dansk Oplagskontrol / Udgivererklæringer.
Politiken præsterede i januar for første gang meget længe et beskedent plus på antallet af solgte aviser sammenlignet med samme måned for et år siden.
Procentmæssig vækst i forhold til samme måned året før. Kilde: Dansk Oplagskontrol / Udgivererklæringer.
Berlingske Tidende kom ikke meget tættere på niveauet fra året før i januar, end tilfældet var i den sorte december.
Vækst/fald i salget af aviser på hverdage inkl. lørdage. Januar 2009 sammenlignet med januar 2008.
Tallene er faktiske tal - Ekstra Bladet er for eksempel solgt i 3.881 færre eksemplarer på en almindelige januardag i 2009 sammenlignet med året før.
Kilde: Udgivererklæringer fra Dansk Oplagskontrol

Publicer din pressemeddelelse gratis hos PressWire