08/02/12 16:02
I USA fik annoncebørser med realtime bannersalg sit gennembrud sidste år - samme udvikling venter i Danmark, vurderer Peter Loell, Omnicom.

Det er ikke længe side, at Microsoft Advertising lancerede en dansk annoncebørs, hvor annoncører i realtid kan byde på bannerannoncer. Og det er bare første tegn på en tendens, der vil flytte langt mere bannersalg over på annoncebørser, mener Omnicom, der henviser vil, at udviklingen i USA for alvor tog fat sidste år på området.
"Fra mediebureauernes side er der ingen tvivl om hvilken vej vinden blæser. Hvis man eksempelvis kigger mod USA forventes det, at omsætningen via annoncebørser alene vil udgøre omkring 15 pct. i 2012 af den totale display annoncering og med voldsomme forventede vækstrater," siger Peter Loell i en klumme på Markedsforing.dk.
Udviklingen stiller medierne over for en række nye valg - og vil ændre online annonceringens økosystem ifølge Peter Loell.
"I takt med at indkøb automatiseres igennem de beskrevne systemer, kommer online-annoncering mere til at ligne automatiserede børshandler, som man kender fra Wall Street, og de bureau-folk, der sidder med systemerne, kommer til at bevæge sig fra at være klassiske ”Mad Men” til at have iblandet en ordentlig portion ”Math Men”," skriver han.
- LR
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel