09/02/12 09:02
Egmont-ejede Nordisk Film går ind på teater-markedet med ny satsning, der skal øge indtjeningen.
Egmont-ejede Nordisk Film indtager de skrå brædder med ny satsning på kommercielt teater.
Forretningsområdet kaldes NF Live, og det vil fremover satse på at producere live-underholdning til et bredt publikum, skriver Nordisk Film i en pressemeddelelse. Første produktion bliver teaterkoncerten 'Hey Jude' med blandt andre Pernille Rosendahl.
Målet er at producere store, kommercielle opsætninger af høj kunstnerisk kvalitet til et bredt publikum også uden for landets grænser.
200.000 billetter årligt
Ifølge Børsen investerer Nordisk Film cirka 20 mio. kr. i 'Hey Jude' og vil fremover stå bag to-tre teaterproduktioner årligt.
Teaterekspert Stig Jarl vurderer, at Nordisk Film skal sælge cirka 200.000 teaterbilletter årligt for at nå sine økonomiske forventninger.
Ifølge Nordisk Films adm. direktør Allan Hansen udtaler til Børsen, går selskabet kun i gang med projekter, der har et omsætningspotentiale på 100 mio. kr. årligt.
"Vi er langt mere en underholdningsvirksomhed end en filmvirksomhed, derfor vil vi have flere ben at stå på inden for live-underholdning," siger han til Børsen.
I 2010 havde Nordisk Film en omsætning på ca. 2,8 mia. kr. mod ca. 3,3 mia. kr. i 2009. Driftsresultat (ebitda) faldt ligeledes til 279 mio. kr. fra 397 mio. kr.
- TBH
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel