31/03/10 10:03
Mats Alders bliver forfremmet til ny formand for bestyrelsen i Metronome Film & Television. Han fortsætter i rollen som adm. direktør for selskabet til en afløser er fundet.
Bestyrelsen for produktionsselskabet Metronome Film & Television, der i Danmark ejer Metronome Productions, er på udkig efter en ny adm. direktør. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Den nuværende adm. direktør Mats Alders er nemlig blevet forfremmet til en nyoprettet rolle som bestyrelsesformand for bestyrelserne i Metronome-gruppens forskellige selskaber.
Indtil nu har selskabet ikke haft en aktiv bestyrelsesformand, men fremover skal Mats Alders ”identificere nye muligheder for vækst i Metronome-gruppen og udvikle yderligere synergier med andre Shine Group-selskaber,” hedder det blandt andet i pressemeddelelse.
For et år siden blev Metronome opkøbt af produktionsselskabet Shine Group.
- TBH
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel