Mediaprovider udgiver magasin om iPhone

Torsdag i denne uge rammer iPhone Magasinet de danske kiosker. Bag magasinet står Mediaprovider A/S, der i forvejen udgiver både Mobil, Zoom og Gear.

RELATEREDE ARTIKLER

iPhone Magasinet er en af efterårets satsninger fra Mediaprovider A/S, der i forvejen udgiver magasinerne Gear, Mobil, CRN og Zoom samt driver websitene ComON.dk og online versioner af magasinerne.

 ”Vi forventer, at iPhone Magasinet rammer den hype, der er omkring Apples produkter og ikke mindst iPhone,” siger Brian Dixen i en pressemeddelelse.
 
iPhone Magasinet er på 92 sider og byder blandet andet på en guide til og test af Apples telefon.
 
”Vi henvender os både til dem, der går i købsovervejelser omkring iPhone 3Gs contra iPhone 4, men i høj grad også til de over 300.000 danskere, der allerede nu har investeret i en iPhone,” fortsætter Brian Dixen, der 1. oktober overtager stillingen som administrerende direktør hos Mediaprovider.
 
Magasinet udkommer fire gange om året.