03/02/09 15:02
Den nyudnævnte kvindelige chefredaktør skal henvende sig specifikt til magasinets kvindelige målgruppe.
Sara Sievers, tidligere redaktionschef på Eurowoman, overtager nu pladsen som chefredaktør efter Frederik Bjerregaard på magasinet Cover. Han skal hermed bestride posten som såkaldt editoral director hos forlaget Malling Publications. Forlaget udgiver foruden magasinet Cover også en række Client Publishing magasiner for blandt andre Bestseller og Fritz Hansen.
Redaktørskiftet er et led i en relancering af Cover. Formålet er at henvende sig mere specifikt til magasinets kvindelige læsere og samtidig opnå en skarpere profil i forhold til annoncørerne. Frederik Bjerregaard forklarer:
”Mediemarkedet forandrer sig hastigt i disse år, og vi skal som forlag fortsat drage fordel af denne udvikling. Gennem fem år har vi i Malling Publications været gode til at følge med tiden og kende vores kunders behov. Det skal vi blive ved med.”
Siden lanceringen i 2004 har magasinet bevidst bevæget sig fra det idealistiske mod det mere kommercielle på indholdssiden, forklarer Frederik Bjerregaard.
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel