Link-økonomi afløser mikrobetalinger

  23/09/09 10:09

Ingen kommentarer

Når News Corp. og The Economist indfører mikrobetalinger på nettet, misforstår de den moderne link-økonomi.

EmediateAd
view counter

RELATEREDE ARTIKLER

Hvis medier skal være relevante på nettet, skal brugerne kunne linke frit til artiklerne. Derfor er det muligvis uklogt, når medieselskaber som News Corp. og The Economist vil indføre mikrobetalinger for deres artikler på nettet. Det skriver Ugebrevet Mandag Morgen.

"Artikler som ingen linker til, er som træet, der falder i skoven, men ingen hører. Det vil ingen klistre reklamer på," skriver Mandag Morgen.

Medierne får sværere ved at trække brugere til deres nyhedssites af sig selv. De er afhængige af henvisninger, eller links, via sociale netværk som Facebook, blogs og søgemaskiner. Antallet af daglige links, som Facebook-brugerne sender til hinanden, er steget fra ni til 18 millioner inden for de sidste fire måneder.

I den nye medieøkonomi er det nemlig ikke indhold, men links der er den hårde valuta, konkluderer Mandag Morgen med henvisning til blandt andre medieanalytikeren Jeff Jarvis' pointer.

Også flere danske mediehuse, såsom Berlingske Media, vil indføre betalingsmure for visse dele af indholdet på nettet. Betalingen skal dog kun gælde særligt nicheindhold og ikke den generelle nyhedsstrøm.

- TBH