Torsdag d. 7. Maj 2009 kl 11:02 4 kommentarer
JP/Politikens hus adm. direktør, Lars Munch, ser gerne et opgør med gratismodellen på nettet.
Mens amerikanske mediehuse mere og mere tænker i at tage penge for net-nyheder, så har danske mediehuse hidtil afvist at følge samme spor. Men fra JP/Politikens Hus lyder der nu andre toner.
"Jeg tror, vi må erkende, at det ikke er langtidsholdbart at forære dyrt producerede nyheder væk. Endnu har vi bare ikke nøglen til, hvordan vi kan tage penge for nyheder på nettet, men vi ser på det," siger administrerende direktør i JP/Politikens Hus Lars Munch til Ritzau.
Han sender samtidig et politisk vink med en vognstang til DR og politikerne om, at DR's dominans på nettet som nyhedsformidler udgør en stor hindring for de mediehuse, der lever af at drive forretning og ikke af public service midler.
"Den grundliggende forhindring er, at vi i årevis har foræret det væk. Og hvis én begynder at tage penge for det, vil brugerne søge derhen, hvor det er gratis. Blandt andet Danmarks Radios hjemmeside, som jo nok altid vil være gratis. Derfor er det ganske vanskeligt at løse," erkender Lars Munch.
- MediaWatch
Publicer din pressemeddelelse gratis hos PressWire
F.eks. har DR et stort gratis sundhedssite, som andre kommercielle medier skal konkurrere imod. Er det fair konkurrence?
Også når det gælder de kommercielle mediers nyheder, så er DR storforbruger udi at 'citere'. Faktisk burde det være omvendt. I UK taler man om at BBC skal levere mere lokalt stof. Herhjemme 'leverer' DR masser af stof produceret af de kommercielle medier, der samtidig skal konkurrere mod DRs gratis sites. Er det fair konkurrence?
I Norge har man begrænset NKRs rolle af samme årsag.
Selv om DR ligger højt på FDIM’s statistik-lister, så udgør dr.dk kun 1-2% af danskernes tidsforbrug på nettet.
Når dr.dk for nogle ser store ud, skyldes det, at vi har valgt at holde vore webaktiviteter samlet på dr.dk-sitet. De fleste andre mediehuse vælger at sprede indholdet på forskellige domæner for at ramme de enkelte målgrupper mere rent. Det er ganske sikkert fornuftigt, men det betyder ikke, at de andre mediehuse ikke er store på nettet - blot fordi de ikke ligger i toppen af FDIM-listen.
Måler man JP/Politikens Hus samlet, så når de ud til flere danskere, og måler man på tidsforbruget, så er JP/Politikens Hus såmænd dobbelt så store som DR på nettet.
Danskerne spreder deres forbrug over hundredvis af mediesites, og intet dansk medie - heller ikke dr.dk, har en så stærk position, at de dominerer på en måde, så det truer andre medier.
Set fra min stol som nyhedsredaktør på dr.dk, er det helt naturligt at DR er til stede på nettet, og at vi har betydning for alle danskere. Det gør vi bedst ved at forsøge at følge med tiden, teknologien - og danskerne.
Ernst Poulsen
dr.dk Nyhedsredaktør
Ernst Poulsen har måske ret i, at det ikke er fra alle vinkler, at DR er den dominerende nyhedsformidler på nettet, men både som samlet udgiver og som website ligger dr.dk blandt de absolut mest besøgte ifølge FDIM's statistik - og Lars Munchs pointe her går vel netop på, at den balance for alvor kan "tippe", hvis ikke public service-finansierede mediehuse begynder at tage betaling for deres indhold - så vil flere søge det gratis indhold på dr.dk i det omfang, det findes.
For mig virker det dybt problematisk, at dr.dk i dag har et samarbejde med f.eks. Dagens Medicin om at bringe deres artikler på dr.dk's sundhedssite - det er vel konkurrenceforvridende for andre sundhedsmedier? Så lyder en udbudsmodel mere fair, som Rasmus Nielsen foreslår i dagens historie om, at "DR udliciterer webindhold".
Louise Reseke, MediaWatch
De områder som de kommercielle medier ikke er i stand til at dække, er dem som staten i udgangspunktet bør dække via DR. Det vil typisk være vores lille sprogområde, som gør visse ting urentable for kommercielle medier, derfor vil mediepolitikken for et lille land som Danmark være mere omfattende end for USA.
Problemet er at vi i Danmark er gået langt over grænset for hvad der kan ses som rimeligt. Staten ejer 9! TV kanaler (tæl selv efter), dertil kommer radiokanaler, internetsider samt en omfattende pressestøtte. Staten er mere optaget af form end indhold og det fører til en forældet mediepolitik. Staten pumper millioner af kroner i papir-aviser uden tanke på indholdet. Konsekvensen er en kraftig konkurrenceforvridning med indholdsleverandører på andre medie formater.
Jeg tror, at det danske sprogområde er for lille til at sikre en god kvalitet af nyheder og dokumentar udsendelser på TV uden staten, bl.a. derfor har vi brug for et stats TV. Men hvis de kommercielle medier sikrer et varieret udbud af nyheder på nettet, hvorfor skal staten så blande sig. Det er spild af borgernes penge, det skaber konkurrenceforvridning og det forhindrer aviserne i at lave bæredygtige forretningsmodeller på nettet. Vi kender desværre alle statens løsning på problemet, man pumper blot flere støttekroner ind til dagbladene som kompensation. Den rigtige løsning ville være at fjerne al statsstøtte til kommercielle media og lade DR stå for Public Service. Hvis dagbladene har råd til at give deres indhold gratis ud på nettet, så har de ikke alvorlige problemer. Det forudsætter dog at de ikke udsættes for urimelig konkurrence fra staten via DR og TV2.