08/12/11 15:12
Ti år i ytringsfrihedens internationale tjeneste har givet arbejde i 50 lande for den danske medie-NGO International Media Support (IMS).
Efter ti års arbejde som curlingkost for demokrati, presse- og ytringsfrihed fejrer danske International Media Support (IMS) sit første tocifrede jubilæum. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
IMS blev stiftet i 2001 efter tragedierne i Rwanda og det tidligere Jugoslavien og arbejder i dag i 50 lande på fire kontinenter og tæller cirka 50 medarbejdere. For bordenden sidder Jesper Højberg, der siden 2001 har været adm. direktør for non-profit organisationen, der i samarbejde med lokale medier og internationale organisationer underviser og støtter journalister og medier i udsatte områder og tredjeverdenslande.
Flere kendte medieprofiler har været eller er tilknyttet IMS, heriblandt nyhedschef på Radio 24syv, Suzanne Moll, og i det kommende år slutter tidligere redaktionschef i DR Nyheder, Ralf Andersson, sig til organisationen.
- LR
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel