04/08/09 11:08
Medarbejdernes evne til at få gode ideer er afgørende for at kunne skabe unik journalistik, siger chefredaktøren.
Selvom Avisen.dk først går i luften den 1. september, er holdet bag allerede gået i gang med forberedelserne. Mandag den 3, august var således første arbejdsdag for de otte medarbejdere, der skal opfylde visionerne om at levere dagsordenssættende journalistik med udgangspunkt i arbejdslivet.
”Den kvalifikation, jeg har slået hårdest på, er evnen til at få gode ideer. Når man har en ambition om at lave unik journalistik, så er ideerne alfa og omega,” siger chefredaktør Rasmus Emborg til MediaWatch.
Blandet hold med mange typer
Den tidligere redaktør på programmerne Kulturguiden og Den 11. Time på DR2, Julie Moestrup, er ansat som redaktionschef, mens Elisabet Svane bliver politisk redaktør – en post hun tidligere har haft på Ekstra Bladet. Derudover er det en broget flok, som kommer til at befolke redaktionens lokaler på Nørrebro. Og det er helt bevidst, fortæller Rasmus Emborg:
”Vi er gået efter at få et hold, der supplere hinanden rigtig godt. Vi har både meget erfarne journalister og helt nyuddannede. Vi har journalister, der er meget fortrolige med netjournalistikken, og så har vi journalister, der har erfaring fra de klassiske medier og som kan være med til at føre kvalitetsstandarderne fra blandt andet papiraviserne med ind på nettet. Og så er det et hold, som socialt vil svinge godt sammen, hvilket er uhyre vigtigt, når vi har at gøre med et pionerprojekt, som det her.”
Holdet bag Avisen.dk:
Rasmus Emborg
Julie Moestrup
Elisabet Svane
Mette Lauth
Maja Korshin
Rasmus Wind
Christian Kloster
Klaus Buster Jensen
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel