09/07/09 09:07
Facebook vil ikke omfattes af den danske lovgivning om bl.a. datasikkerhed, men vil alligevel følge lovens intentioner, fremgår det af svar til Datatilsynet.
Det danske datatilsyn har det kritiske blik rettet mod Facebook, som har besvaret spørgsmål om datasikkerhed blandt andet når det gælder muligheden for at slette sin Facebook-profil.
Datatilsynet ville i deres henvendelse til Facebook-ledelsen også gerne vide, om Facebook føler sig underlagt den danske lov om databeskyttelse, skriver comon.dk, der har gennemlæst svaret fra Facebook.
Ifølge Facebooks sikkerhedschef vil det sociale site fortsat rette sig efter amerikansk lovgivning, men vil dog følge "ånden" i den europæiske datalovgivning.
Formand for Foreningen af danske internetmedier (FDIM), Christian Peytz, har tidligere fremhævet, at det at Facebook ikke er begrænset af dansk lovgivning, giver dem en konkurrencefordel på det danske marked.
Læs hele svaret fra Facebook til Datatilsynet.
- TBH
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel