Onsdag d. 24. September 2008 kl 7:58 4 kommentarer
Bloggere er klar til at tjene penge på PR, viser en ny analyse fra medieanalysevirksomheden Cision.
62 procent af de 72 adspurgte danske bloggere svarer, at de ville overveje at skrive om et produkt eller et emne, hvis en PR-medarbejder henvendte sig med en ide.
26 procent ville slet ikke overveje det, og 55 procent synes, at det er i orden, at få betaling for at skrive om et PR-bureaus kunder, skriver Børsen.
De to blogeksperter, Politiken.dk's blogredaktør Kim Elmose og Trine-Maria Kristensen fra Socialsquare, er overraskede over bloggernes positive holdning til PR. De tror dog ikke helt på resultaterne af undersøgelsen.
"De blogs, som jeg falder over, er negative over for PR. De er bange for at få mærkatet blogluder klistret på sig," siger Kim Elmose til Børsen. |NP|

Publicer din pressemeddelelse gratis hos PressWire
Er selv blogger og ville bestemt overveje at skrive en post omkring et emne, hvis en PR-medarbejder henvente sig. Jeg ville dog aldrig selv modtage betaling for det.
Om man "blogluder" handler vel om, hvorvidt man ændre sin holdning til produktet fordi man får betaling for en blogpost. Hvis man som blogger modtager betaling for at skrive om et produkt, så kan jeg ikke se problemet ved det, såfremt man gør opmærksom på det.
Virksomheden Socialspark http://socialspark.com, og Payperpost http://payperpost.com/ har gjort forretning ud af dette. Jeg ved at der er stor modstand mod dette i bloggersfæren, men igen så handler det om åbenhed. Bliver du betalt for en post, så er det bestemt ikke givet, at du er udelukkende positiv. Virksomhederne betaler kun for at du forholder dig til produktet.
Mortensaxnaes.wordpress.com
Mediawatch skriver, at det er 72 bloggere, der er blevet spurgt i Cisions undersøgelse.
Men, i den oprindelige Børsen-artikel ser det ud som om 500 bloggere er blevet spurgt, og at kun 72 har svaret. Det er en svarprocent på 14.
Når 55% angiveligt synes, at det er i orden at få betaling for at omtale et produkt, så er der vel kun tale om, at 8% af de 500, der har fået spørgeskemaet har svaret "ja" til spørgsmålet. I Børsens udgave er de 8% så stadigvæk blevet til "et flertal af bloggere".
Man kan vel godt forestille sig, at de skeptiske (86%) er dem, der har undladt at svare, og dermed falder statistikken vel fra hinanden?
Men, Børsen og Cision skal selvfølgelig være velkommen til at forklare, at jeg tager fejl:
http://ernstpoulsen.wordpress.com
Opdatering: Cision har efterfølgende oplyst, at det ikke er korrekt, at 500 bloggere har fået spørgeskemaet tilsendt, sådan som der står i Børsen. Det er kun 220 bloggere der har fået tilsendt skemaet, som 72 så har svaret på. Det ændrer selvfølgelig svarprocenten og den statistiske sikkerhed. Det ændrer dog ikke ved, at det stadig er mærkeligt, at Cision og Børsen tør køre historien på, at "et flertal af bloggerne vil blogge for penge" på de svarprocenter og usikkerheder, der er i undersøgelsen.
En blog med udelukkende rosende ord om produkter, vil nok også i det lange løb være kedelig?