11/08/09 11:08
Berlingske Medias 'digitale forsamlingshus', dinby.dk, relanceres og skal nu udbredes til hele landet.
Der har været forholdsvis stille om Berlingske-koncernens bud på fremtidens lokale digitale medie, dinby.dk, siden lanceringen i oktober. Den har i første omgang haft fokus på otte jyske pilotbyer.
Men nu skal en opgraderet og landsdækkende version af sitet få det ud over Jyllands grænser via en "stort anlagt reklamekampagne", som det hedder i en pressemeddelelse.
"Vi er i forvejen i kontakt med en meget stor gruppe danskere, som er vokset op med den trykte ugeavis, og dinby.dk er en offensiv, men naturlig videreudvikling af vores traditionelle trykte ugeaviser," siger koncernchef Lisbeth Knudsen i pressemeddelelsen.
Redaktionelt vil Berlingske Media bruge dinby.dk som omdrejningspunkt for dækningen af efterårets politiske dyster op til kommunalvalget 11. november.
Dinby.dk kommer til at bestå af lokale nyheder skrevet af journalister med lokale bidrag og informationer fra borgerne. Alle brugere kan blandt andet oprette f.eks. blogs, afstemninger, indsætte billeder og skrive nyheder.
Berlingske Media ejer i dag 55 ugeaviser med et ugentligt oplag på 1,6 mio. eksemplarer.
- TBH
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel