Annoncer: Specialmedier landede fladt i 2011

Med et samlet indekstal på 98 holdt specialmedierne skindet på næsen salgsmæssigt sidste år.

RELATEREDE ARTIKLER

Mediemarked relateret: 
Mediemarked relateret

Selvom udsvingene var markante fra kvartal til kvartal holdt specialmedierne niveauet fra 2011 på annoncesalg. Det viser Danske Specialmediers Annoncebarometer for 2011, hvor fjerde kvartal og samtidig hele året endte i indeks 98.

"Resultatet betyder, at der atter forsvandt omsætning fra specialmedierne, om end ikke i samme dramatiske tempo som i 2009 og 2010," skriver Danske Specialmedier i en kommentar til tallene.

Jobmarked daler
Stillingsmarkedet har fortsat pil nedad for specialmedierne - i fjerde kvartal 2011 udgjorde de 11 pct. af omsætningen, et fald fra 14 pct. i tredje kvartal og fra 13 pct. for fjerde kvartal 2010.

Nedgangen er kraftigst i brancherne 'Sundhed og Forsorg' og 'Offentlig virksomhed og Undervisning', hvor jobmarkedet traditionelt fylder meget. Af samme grund hører 'Offentlig virksomhed & Undervisning' til de hårdest ramte kategorier blandt specialmedierne på annoncefronten i 2011 med et samlet indekstal for året på 77.

Online fortsatte i fjerde kvartal med at nuppe annoncekroner fra print og voksede til 15 pct. i andel af annonceomsætningen - andelen for tredje kvartal var 13 pct.

Kilde: Barometeret er for fjerde kvartal baseret på indberetning fra 38 ud af 41 af de største medier hos Danske Specialmedier.

Danske Specialmediers Annoncebarometer 2009-2011

This content requires JavaScript.

Indekstal for annonceomsætningen for specialmedierne ifølge Annoncebarometret fra Danske Specialmedier.