MediaWatch

Debat: Her er det 6. public service-scenarie

Der mangler et rendyrket public service-scenarie blandt Public service-udvalgets fem bud på fremtidens medielandskab, skriver medieforsker Erik Nordahl Svendsen i dette debatindlæg.

Public service-udvalgets opgave var at se på mulige indretninger af public service, ikke dets afskaffelse. Ikke desto mindre er udvalgets første scenarie en total ophævelse af public service, så de private medier kan få bedre vilkår på markedet.

Svært at se, det falder indenfor kommissoriet og udvalgets egen definition af public service. Men det illustrerer, at udvalget hele tiden har haft de private mediers økonomiske udfordringer i øjenkrogen. Måske politisk realistisk, men skævvridende. Derfor savner jeg et scenarie nr. 6.

Dette scenarie sætter public service som samfundets grundlæggende medieform. Det er modpolen til scenarie 1, hvor public service er afskaffet. Scenarie 6 forudsætter ikke private medier, men tillader dem selvfølgeligt.

På samme måde som folkeskolen eller sundhedsvæsenet påtager sig at sikre undervisning eller sundhed for alle, vil public service medierne i dette scenarie skulle påtage sig alle de kommunikationsfunktioner, Folketinget mener, er nødvendige for at dække samfundets sociale, kulturelle og demokratiske behov og dermed anerkendte af EU. Det foregår på alle platforme, herunder på print, hvis det er mest hensigtsmæssigt.

Stordriftsfordele

Den eskalerende krise for de private nyhedsmediers publikum og annonceindtægter viser, at et tilfredsstillende medieudbud, som når alle, ikke kan sikres gennem markedet, og at manglerne sandsynligvis kun vil øges de næste ti år. Hensyn til private mediers aktiviteter bør ikke motiveres med disse mediers økonomiske interesser, men kun ved, at de private måske kan levere indhold eller tjenester, som public service ikke er bedst egnet til.

Al offentlig finansiering skal samles om public service medierne. Kun hvis private medier bedømmes at være bedre til et formål, kan offentlig støtte overvejes. I øvrigt er der naturligvis etablerings- og ytringsfrihed for private medier som nu.

I scenarie 6 er organisations- og driftsspørgsmål for public service ikke de afgørende, herunder om private entreprenører leverer en del af indholdet. Det afgørende består i folketingets omfattende krav til public service og en tilsvarende vilje til finansiering, så alt indhold er frit tilgængeligt. Scenariet erkender, at public service på nationalt niveau udnytter stordriftsfordele i indholdet til alle og skaber netværksfordele for alle, fordi det sikrer et minimum af viden og fællesskab blandt borgerne.

Forsyningssikkerhed

Først og fremmest sørger scenarie 6 for forsyningssikkerhed. Uanset markedets muligheder vil samfundet blive ordentlig informeret. Der er formentlig behov for at styrke udbuddet både i det nære samfund og fra den store verden. Public service vil omfatte bedre betjening med nyheds- og aktualitetsstof af lokal/regionale områder, selvstændigt eller i samarbejde med private medier.

Udbuddet fra verden udenfor Danmark bør styrkes med flere korrespondenter, måske i samarbejde med andre nordiske lande. Danske tilbud til børn og unge øges betydeligt og findes på alle relevante platforme. Midlerne til den dyre danske dramatik øges også, så det kan blive genremæssigt mere mangfoldigt end de nuværende kriminal- og spændingsserier. Det sker gennem faste bevillinger, ikke ved ad hoc sager som 1864.

Styrken ved fuldkommen public service er dels mængden og fuldstændigheden af udbuddet og tjenesterne, dels sammenhængen i dem. Med det nye ord, kuratering, sættes et princip om hjælp til brugerne og koordineret udbud, som skal bestemme organiseringen af public service medierne.

I et således styrket public servicesystem skal der (fortsat) tænkes på den interne pluralisme, som den i dag kendes ved, at der foruden DR findes TV 2, TV-regionerne, 24/Syv og ps-fonden. På den anden side er denne struktur ikke den optimale for kurateringen på tværs. Allerede da Danmark kun havde to tv-kanaler, forsvandt den reelle mulighed for at koordinere programmerne, fordi TV 2 havde reklamer at tage hensyn til.

Situationen er anderledes i fremtiden. Afgørende bliver en koordineret, rationel produktion og en central kuratering af udbud og fordeling. Om det foregår bedst i én samlet institution eller ved et kontraktstyret samarbejde mellem flere institutioner uden kommercielle interesser kan overvejes nærmere.

Rent public service

Den afgørende forskel til det nuværende system og til Public service-udvalgets scenarier er, at scenarie 6 er et rent public service scenarie. Her tales ikke om en balance med et privat system, fordi analysen er, at et privat system ikke i længden har mulighed for at udfylde sin plads i balancen (uden statsstøtte). Det er derfor nødvendigt, at public service påtager sig ansvaret for hele medieopgaven i Danmark.

Scenariet vil blive kritiseret for at ”genindføre monopolet”, afløse en fri presse med statsstyrede medier eller rent ud at indføre diktatur. Deroverfor må gentages, at private medier er fuldt velkomne – på deres egne betingelser. Desuden skal armslængde i driften respekteres og høj professionalisme være ledestjernen. Men folketinget kan og bør definere rammerne og kravene til den fuldkomne public service.

Udvalgets kommissorium var for snævert, idet man ikke skulle analysere samfundets samlede kommunikationsbehov og deres dækning. På den anden side var det for bredt, fordi man skulle overveje samvirket med de private medier. Men der stod ikke, at udvalget skulle varetage de kommercielles interesser.

Fra public service til public social

Haarder: Der findes ingen mirakelkur på mediestrid

TV 2-boss slår i bordet i public service-debat

Public service-rapport misser faktor i medieudvikling

Forsiden lige nu

Ny formand for Medienævnet

Kulturminister Mette Bock (LA) har udpeget et nyt Medienævn, og det betyder nye folk i hovedparten af stolene. Blandt andet formanden er nyudnævnt.

Seneste MediaWatch

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere