MediaWatch

Her er årets vindere af FUJ-priserne

Finans, Ekstra Bladet, DR og TV 2 blev vinderne, da Foreningen for Undersøgende Journalistik i weekenden uddelte priser.

Foreningen for Undersøgende Journalistisk uddelte i weekenden de årlige FUJ-priser, og de gik til fire forskellige medier. Det skriver DR.

Graverprisen gik til de tre journalister Jesper Høberg, Niels Sandøe og Michael Stenvei fra Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans. De vandt prisen for serien "Det store afgiftslotteri", som har afdækket bilforhandleres kreative omgang med registreringsafgifter.

"Jesper Høberg, Michael Stenvei og Niels Sandøe har fremskaffet deres dokumentation gennem unikke og opfindsomme researchmetoder, hvor de f.eks. fulgte bilauktioner og sammenkørte oplysningerne med prisregistre hos Skat. Det lykkedes på samme tid de tre journalister at formidle de ofte komplekse sammenhænge i den såkaldte "bilvask-model" ved hjælp af pædagogiske eksempler, grafikker og videoer," lyder juryens begrundelse for valget ifølge Finans.

Aktualitetsprisen blev tildelt Per Mathiesen fra Ekstra Bladet. Han vandt FUJ-prisen for sine afsløringer af brugen af EU-midler i organisationerne Feld og Meld.

FUJ's formidlingspris gik til 10 journalister fra DR Nyheder og P4 København. De fik prisen for projektet "Menigitis: Når læger ikke vil tage ved lære". De 10 vindende journalister er Line Gertsen, Mathias Friis, Astrid Fischer, Maiken Steen Frederiksen, Laura Marie Sørensen, Niels Jacob Schøtt, Jonas Deiborg, Christian Stemann, Lise Højer og Thomas Overgaard.

I den fjerde og sidste kategori, som har navnet Metodeprisen, gik TV 2 hjem med en FUJ-pris. Niels Lykke Møller og Emil Ellesøe Ditzel vandt prisen for projektet "De store skatteskyldnere".

Forsiden lige nu

Ritzaus Bureau køber Scanpix af Berlingske

Ritzaus Bureau sætter sig på en større del af fotomarkedet med overtagelse af billedbureauet Scanpix fra Berlingske Media. Opkøbet følger forårets overtagelse af Polfoto.

Seneste Navne

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere