MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Foto af Iver Houmark Andersen.jpg Ivar Houmark Andersen, ny redaktionschef for Ugebrevet A4. | Foto: Privatfoto.

Ugebrevet A4 finder ny redaktionschef internt

Erfaren reporter på Ugebrevet A4 rykker op som ny redaktionschef, efter seneste medarbejder på posten er skiftet til Gyldendal.

AF

Ugebrevet A4, der er en del af medieselskabet Avisen.dk ApS, sætter navn på mediets nye redaktionschef. Iver Houmark Andersen skal fremover varetage posten, efter at have været journalist samme sted og på Avisen.dk siden 2007. Det skriver Ugebrevet A4 i en pressemeddelelse.

Iver Houmark Andersen har tidligere været ansat på bl.a. Dagbladet Information, Kristeligt Dagblad og i Udenrigsministeriet, inden han kom til Ugebrevet A4.

"Iver er en af de helt store kompetencer inden for vores kerneområde - arbejdsmarkedsjournalistik – og jeg ser frem til, at han også på det redaktionelle ledelsesplan sætter sit aftryk på Ugebrevet A4," siger Lise Bondesen, adm. direktør og ansv. chefredaktør i Avisen.dk ApS., der udgiver Avisen.dk og Ugebrevet A4, i meddelelsen.

Ugebrevet A4 har eksisteret siden 2002, først som trykt udgivelse og siden 2011 på web, og kerneområderne tæller arbejdmarkeds- og velfærdspolitik. Iver Houmark Andersen afløser tidligere redaktionschef Henrik Bay, som i februar blev hyret som ny pressechef i forlaget Gyldendal.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her