MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_50696629.jpg Jakob Sheikh, kommende særlig rådgiver for justitsminister Søren Pape Poulsen. | Foto: Philip Davali/Polfoto/Arkiv

Politiken-journalist bliver særlig rådgiver for Pape

Jakob Sheikh skifter fra Politiken til Justitsministeriet, hvor han skal være særlig rådgiver for Søren Pape Poulsen.

AF

Jakob Sheikh, journalist på Politiken, skal være særlig rådgiver for justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Sheikh har særligt dækket radkalisering og militant islamisme og vandt i 2016 Den Berlingske Fonds Journalistpris for sit arbejde.

"Jeg glæder mig meget til at tiltræde som særlig rådgiver i Justitsministeriet. Ministeriet er kendt for sin tårnhøje faglighed, som jeg ser frem til at blive en del af. I min stilling får jeg en unik mulighed for at bruge min interesse for og indsigt i retsområdet på en ny måde," udtaler Jakob Sheikh i pressemeddelelsen.

Han tiltræder sit nye job 6. februar. Anne Mette Svane, chefredaktør på Politiken, takker Jakob Sheikh for indsatsen.

"Vi er kede af at skulle sige farvel til Jakob, og vi kommer til at savne hans unikke fortællestemme og undersøgende journalistik, som han allerede har vundet stor anerkendelse for," skriver Anne Mette Svane ifølge Politiken i en mail til avisens redaktion.

Hovedpersonen selv udtaler til Politiken om sit skifte:

"Politiken er en drømmearbejdsplads og et sted, der bare bliver ved med at give. Jeg er enormt taknemmelig for at have arbejdet sammen med så pissedygtige kolleger, men jeg har været her, siden jeg begyndte at kravle journalistisk, og nu havde jeg brug for at prøve noget nyt."

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her