MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
danishcrown-sæby.jpg Foto: Gregers Tycho/Polfoto/Arkiv

Cavling-vinder bliver ny kommunikationsdirektør i fødevaregigant

Prisbelønnet journalist skal stå i spidsen for den globale kommunikation i Danish Crown.

AF

Erik Eisenberg får fra 1. januar ansvaret for den globale kommunikation hos slagteriet Danish Crown, når han tiltræder som ny kommunikationsdirektør. Det skriver Finans.dk.

Han kommer fra en lignende stilling i Mærsk-selskabet APM Terminals. Inden da har Erik Eisenberg blandt andet haft ansvaret for kommunikationen i Dansk Supermarked.

Som journalist har Erik Eisenberg to gange vundet den prestigefyldte Cavlingpris. Han har blandt andet arbejdet på Jyllands-Posten, TV 2, Børsens Nyhedsmagasin og Ekstra Bladet.

Danish Crowns mangeårige kommunikationsdirektør, Anne Villemoes, stoppede på posten 1. december.  

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her