MediaWatch

DR giver nyt værtsjob til Maria Månson

Den faste vært på DR K's "Filmselskabet", Maria Månson, får nu mulighed for at afprøve tv-talentet i en ny quiz om sprog.

DR lover ny viden om det danske sprog og underholdning i det nye program "Sprogquizzen", der har premiere på DR K den 12. august.

Konceptet er, at kendte quizdeltagere skal svare på spørgsmål om dialekter, slang, gamle ord og fremmedord.

Det er Maria Månson, der bliver vært på Sprogquizzen. Hun har i fire år været vært på det faglige filmmagasin "Filmselskabet" på DR K, men nu lader DR hende afprøve værtskræfter på et nyt stofområde.

”Jeg elsker det danske sprog, og jeg nyder at tale, høre og læse korrekt dansk – men når det er sagt, så er jeg ikke sprogpurist. Jeg tror på sproget som en levende og dynamisk størrelse, der ændrer og former sig alt efter, hvilken verden og situation det ytres i. Det er netop denne legende og uhøjtidelige tilgang til sproget, jeg har forsøgt at tage med mig i Sprogquizzen. Vi hylder det danske sprog både ved at kigge tilbage, men også ved at kigge på, hvordan vi taler lige nu,” siger Maria Månson i en pressemeddelelse.

DR K sætter et bredere fokus på det danske sprog dette efterår med programmer, der undersøger, hvordan danskerne bruger sproget, hvordan det danske sprog udvikler sig, og hvad der er rigtigt og forkert dansk. ’Sprogquizzen’ er en del af den satsning, forklarer Flemming Hedegaard, der er kanalchef på DR K.

De første quizdeltagere er Rie Helmer Nielsen, Julie Hastrup, Adrian Lloyd Hughes og Mikkel Frey Damgaard.

DR K værter skiftes til salon-samtaler

DR K får filmprogram

Forsiden lige nu

Seneste Navne

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere