MediaWatch

Medierne står ikke over domstolene

Politikens optryk af bogen "Syv år for PET" kan skade hele mediebranchens troværdighed. Der var ingen grund til at begå selvtægt i forhold til domstolene, skriver Lisbeth Knudsen.

Det er særdeles bekymrende og bestemt ikke hverdagskost, når medierne gungrer i takt og råber: censur. Det er endnu mere bekymrende, når de gør det, og det faktisk ikke er rigtigt, at det er det, der foregår.

Det er slemt, når en chefredaktør overtræder loven og negligerer et fogedforbud med påstand om ikke at vide, at hans medie var omfattet af det, selv om det faktisk står højt og tydeligt at læse i rettens kendelse, at det er det.

Det er stødende, når en tidligere PET-chef, Jakob Scharf, efter syv år på posten som leder af den hemmelige tjeneste, der skal beskytte os alle, føler sig kaldet til at henvende sig til et forlag for at sælge sin historie om tjenestens arbejde, samtidig med at han selv forsøger at køre et privat sikkerhedsfirma op, som netop lever af hjælpe virksomheder og andre i kampen mod terrortrusler og andre trusler.

Selv om Politikens journalist, Morten Skjoldager, som er forfatter til bogen, helt åbent fortæller om kontrakten mellem forlaget, Scharf og ham selv, så stilles der i medierne ikke rigtigt kritiske spørgsmål til Scharfs motiver for åbenheden, efter at han forlod PET med en hård exit efter intern ballade.

Og allerværst bliver det, når størstedelen af den danske mediebranche med meget få undtagelser kan blive enige om at hylde og klappe kolleger på skulderen, der bevidst vælger at sætte sig ud over retsstatens fundamentale principper og respekt for domstolenes afgørelser.

Alt sammen under påberåbelse af mere bedreviden vedrørende statens sikkerhed end eksperterne på området, og et for journalistikken tilsyneladende helt nødvendigt korstog for ytringsfriheden, må man forstå, for en bog, der i øvrigt samtidig karakteriseres som uden særlig nyhedsværdi.

Hvordan i alverden skal medierne bevare troværdigheden på dette grundlag?

Ikke tale om censur

Det handler selvfølgelig om bogen "Syv år for PET", som dagbladet Politiken optrykte i et særtillæg i søndags på trods af, at der var nedlagt midlertidigt fogedforbud mod at offentliggøre bogen, indtil retten og PET havde haft mulighed for at læse den og vurdere, om den indeholdt fragmenter, der ville være potentielt skadelige for statens sikkerhed, som ville kunne bringe menneskeliv i fare eller skade samarbejdet med sikkerhedstjenester i andre lande. Det er altså ikke helt ligegyldige ting, det her handler om.

PET havde ved Københavns Byret fået rettens medhold i det midlertidige fogedforbud på baggrund af en nok lidt hårdtpumpet reklametekst på bogens bagside og en beskrivelse af bogens indhold bl.a. på forlaget People’s Press’ hjemmeside. Det fremgår bl.a. af beskrivelsen, at Jakob Scharf i bogen "blotlægger PET-operationerne, de kendte og de ukendte, og han portrætterer tjenestens dedikerede agenter og kunsten at hverve en meddeler".

Et alt for tyndt grundlag til en fogedsag er PET blevet kritiseret for. Men i mangel af mere og bedre, så var det vel den nødvendige løsning, da bogens indhold var begyndt at blive spredt til anmeldere og boghandlere. Det ville jo være lidt for sent at komme i tanke om bagefter, hvis der nu virkelig var problematiske afsløringer i bogen, som kunne modvirke PET's fremtidige arbejde med vores alle sammens sikkerhed.

Er der nu tale om censur her? Nej. Ifølge Grundlovens § 77, så er enhver berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.

Her er ikke tale om censur. Vi ved ikke engang, om PET ville ende med at fastholde et forbud mod bogens udgivelse af hensyn til statens sikkerhed. Det hele kunne principielt ende med, at PET alene fandt anledning til at forfølge Jakob Scharf for brud på tavshedspligten om hans tid hos PET.

Langt fra endelig afgørelse

Vi ved kun, at PET har anmodet domstolene om en tænkepause i form af et midlertidigt fogedforbud for at kunne undersøge, om den pågældende bog ville indeholde oplysninger af skadelig karakter for Danmarks sikkerhed. Det er jeg med al respekt mere tryg ved, at PET gør, end at Christian Jensen, Politiken, Poul Madsen, Ekstra Bladet, eller Jørgen Ramskov, Radio24syv, sidder og fedter med at bedømme.

Et fogedforbud kan for det første kæres. Det skal dernæst følges op med anlæggelse af egentlig retssag inden for 14 dage, hvis det ønskes opretholdt. Her skal det afgøres, om forbuddet er lovligt nedlagt.

Vi var altså meget, meget langt væk fra en endelig afgørelse om forbud mod Scharf-bogen, fordi alle retsprøvninger slet ikke var overstået. Vi var også meget langt fra begrebet censur, som ville forudsætte en eller anden form for politisk undertrykkelse af bogen og dens indhold. Grundloven foreskriver, at selv i ytringsfrihedssammenhænge er ingen altså over domstolene. Heller ikke medierne.

Var der noget, der gjorde, at Politiken og andre ikke havde tid til, at fogedforbuddet blev kæret, eller at PET fik tid til at gennemgå bogen? Der er simpelthen ingen som helst argument for hastværket andet end at demonstrere aktivisme og satse på øget bladsalg, som Politiken tidligere succesfyldt har gjort det ved andre kontroversielle bogudgivelser. Kan man som avis få nul returprocent en søndag, så svarer det til at sælge 30-50 pct. mere end sædvanligt i løssalg.

At chefredaktør Christian Jensen i et interview med Radio24syv samtidig prøver at tale sig ud af, at der faktisk lå et klokkeklart fogedforbud også omfattende Politiken, må virkelig undre. Enten har JP/Politikens hus et ualmindelig elendigt internt informationssystem, og det tror jeg næppe i sådan en sag, eller også er der tale om en bevidst ignorering af fakta.

I TV Avisen søndag aften forsøgte Kim Bildsøe Lassen ihærdigt, men uden held at få Christian Jensen til at svare på, om medierne er over domstolene og bare kan tilsidesætte en domstolsafgørelse, hvis vi sådan føler for noget andet og mener, at den er forkert. Det var hamrende gode spørgsmål, og beskæmmende at svaret ikke blev et klart nej.

Misforståelse af mediernes rolle

Skal medierne stille sig over Grundloven og domstolene og lave deres egen afdeling for ret og rimeligt i sådan en sammenhæng? Nej, det skal medierne selvfølgelig ikke.

Vi har en vigtig kontrollerende funktion i demokratiet, og vi kan kritisere alt og alle inklusive domstolene for dårlige afgørelser, og PET for amatøristisk optræden, men at gå direkte op imod et fogedforbud og negligere en domstolsafgørelse er selvtægt. Og det bør ikke være mediernes rolle.

Medierne kunne ganske glimrende – uden at overtræde fogedforbuddet og uden at trykke den omtalte bog – have gået til angreb på PET's håndtering af sagen, kritiseret domstolskendelsen og opfordret til mere åbenhed i debatten om sikkerhedstjenesternes virke. Hvad der kan være god grund til.

Når så Politikens chefredaktør og andre påberåber sig retten til at overtræde et fogedforbud af hensyn til ytringsfriheden og den historisk vigtige diskussion, som bogen "Syv år for PET" skulle repræsentere, så må man undre sig over, at de samme medier beskriver, at der faktisk ikke er noget rigtigt nyt i bogen, og Scharf selv bekræfter, at han på ingen måde har afsløret hemmeligheder i strid med hans forpligtelser som tidligere PET chef.

PET har tilsyneladende bedt forlaget om at få bogen til godkendelse. Det forekommer temmelig tåbeligt at bede om det og lægger selvfølgelig direkte op til en afvisning hos enhver publicist. Men da Scharf har underskrevet en tavshedspligt om sit virke i PET, så var det vel muligt at spørge ham om, hvad han render rundt og siger i interviews til bogen.

Nu er bogen "Syv år for PET" allemandseje, og forlaget og Jakob Scharf har fået gang i den største markedsføringskanon, de kunne ønske sig, til lanceringen af bogen. PET sørgede for gratis omtale i samtlige medier med sit fogedforbud og langt flere end dem, der normalt ville læse sådan en bog, er nu læsere til den. Til lykke med det til People's Press, Politiken, Skjoldager og Scharf.

Undervejs døde mediernes forståelse af egen rolle i samfundet og respekten for, at vi lever i et retssamfund, som også gælder for medier.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Politikens Lokalaviser skal finde ny direktør efter kvaler på det svenske marked, flere medlemmer af Nordjyske Mediers bestyrelse stopper, og støttekroner regnede ned over branchen. Kom med på rundtur i ugens gang i mediebranchen.

Liberale EU-politikere varsler kamp mod fake news

Journalist og europaparlamentariker Morten Løkkegaard har stået i spidsen for den første politik til bekæmpelse af fake news for de liberale EU-politikere, der bl.a. vil kæmpe for bedre støttemuligheder til den uafhængige, undersøgende journalistik.

TV-chefer: #MeToo-debatten er vigtig - men ikke et problem hos os

Der er bred enighed om, at debatten om seksuelle krænkelser og chikane på landets mediearbejdspladser gør indtryk og rejser problematikker i branchen, der skal tages hånd om. Men de færreste mediechefer, MediaWatch har hørt fra, mener, der er et problem på deres arbejdsplads.

Seneste Meninger

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere