MediaWatch

Debat: 5 faste dogmer om DR

Politikerne er sat på hård mediepolitisk prøve, når næste medieaftale skal indgås, skriver Michael Dyrby, der her opridser fem overskrifter om DR, der driver, og komplicerer, debatten.

Det er en meget tynd line, som Folketingets mediepolitikere går ud på, når de begynder at lave et nyt politisk forlig for fremtidens medier. Aldrig har der været et mere usikkert tidspunkt at træffe beslutninger på, for hele medieindustrien er under voldsom forandring.

Det er forbrugerne og de nye teknologiske muligheder, der forandrer hele branchen, og det virker som om, at det går ekstra stærkt i 2016. De store tendenser, der driver udviklingen er: Mobilen, Facebook og brugernes ønsker om at bestemme alt selv. Læg dertil brugernes skepsis ­ nærmest mistro overfor journalister,­ som gør det vanskeligt at forudse udviklingen. Men alt er i spil.

De mediepolitiske ordførere har derfor kastet sig over DR, fordi det er overskueligt, og fordi de har en direkte indflydelse på pengestrømmen og de opgaver, som DR skal håndtere. Det er bare mere kompliceret. Her er de 5 faste dogmer, der driver debatten:

1. Danmarks Radio er dominerende

Det er en sandhed med stærke modifikationer. TV 2's samlede kanaler har flere seere end DR's samlede kanaler. TV 2's hovedkanal har flere seere end DR1. På det digitale område er DR store, men både Ekstra Bladet, BT og TV 2 er næsten lige så store ­alt efter målemetode. Det er ikke som i England, hvor BBC med afstand er den største. På radioområdet er DR totalt dominerende og har gjort det stort set umuligt at drive kommerciel radio. Danmarks Radio er store, det skal de også være for at være relevante overfor licensbetalerne,­ men de er ikke dominerende.

2. Licens er noget vi giver til hinanden

Et meget fikst slogan, som DR har holdt fast i længe, men som lyder mere og mere forkrampet. Licens er en afgørende hjørnesten for DR, den sikrer en fast og forudsigelig finansiering af virksomheden. Licens holder politikerne på afstand, hvilket en skattefinansiering ikke gør. DR ville være med til finanslovsforhandlinger hvert år, hvis DR blev finansieret via skatten som alle andre offentlige institutioner. TV 2 har abonnement som en væsentlig del af finansieringen (cirka halvdelen), men den ordning kræver, at man har en professionel salgsorganisation, som sælger kanalerne til distributørerne (Yousee, Stofa etc), og de er også pressede.

Abonnement betyder naturligt nok, at man som bruger kan vælge ydelsen fra, og det øger den finansielle usikkerhed. Licens har indtil nu været den bedste model for public service. Ulempen er, at den er synlig og trukket ned over hovedet på folk, og det hidser mange op. Med de mange gratis tilbud, som den digitale verden tilbyder, er det svært for især unge at forstå, at de skal betale 2477 kr., blot de har en computer, og derfor er modellen under pres. DR vil holde fast i licensen med næb og kløer.

3. Public service er lig med DR

Sådan oplever DR sig selv, og sådan omtaler DR sig selv. Formentlig en af grundene til, at flere aktører oplever DR som arrogante og “selvindbildte”, senest da DR's formand, Michael Christiansens udtalte, at selve demokratiet kunne blive truet og skabe amerikanske “Trump­tilstande” i Danmark. Selveste Politiken, der ellers altid har stået last og brast med DR, blev så provokeret at avisen i en leder skrev:? “Når DR's formand i ramme alvor kan mene, at en diskussion om reducerede bevillinger kan ende i national splittelse og amerikanske tilstande, gør han sig selv til vidnesbyrd om nødvendigheden af et opgør med DR”.

Det er nok for vidtløftigt, at erklære demokratiet truet, som DR's formand gjorde, men reelt er der ikke andre, der vil kunne overtage store dele af den klassiske public service. Hvem vil levere klassisk debat, hvem vil levere dyre dokumentarfilm, hvem vil levere undervisning, hvem vil levere dansksprogede børneprogrammer etc. Aviserne kan jo ikke og en kommerciel tv- konkurrent skal kunne regne programmerne hjem. Public service er i realiteten lig med DR (og til dels TV 2), så hvis man skærer i licensen, skal man samtidig sørge for at definere HVAD public service er. For man risikerer, at den del, der forsvinder, aldrig kommer igen.

4. DR ødelægger det digitale marked

Den direkte anledning til, at vi så hidsigt diskuterer DR's vilkår, to år før et nyt medieforlig skal træde i kraft, er, at danske dagblade igennem længere tid har slået løs på DR. Det er en årelang kampagne med et emne: DR ødelægger det digitale marked for aviserne ved at levere gratis tekstnyheder til dr.dk. Aviserne ?er ? pressede. Annonceomsætningen rasler ned, og 2016 har foreløbig været en katastrofe (det samme gælder for oplaget). Den digitale omsætning stiger, men kan slet ikke kompensere for tabet på print. Sådan er det også på New York Times og andre store mediehuse, der ikke kæmper mod et statsejet public service medie,­ så fænomenet kendes i hele den vestlige verden, og det er trods alt ikke DR's skyld. Den digitale omsætning i Danmark er steget til det dobbelte de seneste 5 år, og væksten på tre milliarder er altovervejende gået til facebook og Google.

DR er nødsaget til at være digitale. Dïgitale udgivelser er blevet danskernes mødested. Når 73 procent af danskerne er på facebook, skal DR også være der. Når danskerne ønsker at se nyheder på en mobil, skal DR levere det. Når familien Danmark vil se drama på et andet tidspunkt end søndag klokken 20.00, skal DR levere det. Ellers er DR ikke relevant for danskerne og hvorfor så betale licens. Aviserne har brugt lang tid på at blive digitale og deres forretningsmodeller har sejlet rundt. De må fokusere på deres egen forretning. En nedskæring af DR's aktiviteter redder ikke avisernes forretning.

5. De er røde lejesvende

En gammel traver, der ligger lige under overfladen, men som ingen siger højt. Endnu. Danmarks Radios nyhedsdækning er ikke rød, dokumenterer en større undersøgelse. Professor Erik Albæk har undersøgt DR's dækning af valgene fra 1994 ­til 2007 og konstaterede i 2010, at med videnskabelige briller, er der ikke noget at komme efter. Det stopper ikke dogmet, for det sete afhænger som bekendt af øjet, der ser. DR's vilkår er vigtige, men den samlede mediebranches vilkår er vigtigere. Selvom det er kompliceret, bør politikerne og alle andre aktører, når de er færdige med DR-debatten, tage en større og mere grundlæggende diskussion: Hvordan sikrer et lille land med et meget lille sprogområde, at der fortsat er medier i hele landet. Medierne her i landet bekymrer sig om det særegne danske samfund. Det gør internationale selskaber eller ejere ikke nødvendigvis. Det ?skal ?være muligt at drive kommercielle medier, og der skal være public service, som ikke er kommercielt. Men vilkårene skal tilpasses den virkelighed, vi har i 2016. Det er svært, så kom i gang nu!

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Politikens Lokalaviser skal finde ny direktør efter kvaler på det svenske marked, flere medlemmer af Nordjyske Mediers bestyrelse stopper, og støttekroner regnede ned over branchen. Kom med på rundtur i ugens gang i mediebranchen.

Liberale EU-politikere varsler kamp mod fake news

Journalist og europaparlamentariker Morten Løkkegaard har stået i spidsen for den første politik til bekæmpelse af fake news for de liberale EU-politikere, der bl.a. vil kæmpe for bedre støttemuligheder til den uafhængige, undersøgende journalistik.

TV-chefer: #MeToo-debatten er vigtig - men ikke et problem hos os

Der er bred enighed om, at debatten om seksuelle krænkelser og chikane på landets mediearbejdspladser gør indtryk og rejser problematikker i branchen, der skal tages hånd om. Men de færreste mediechefer, MediaWatch har hørt fra, mener, der er et problem på deres arbejdsplads.

Seneste Meninger

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere