MediaWatch

Praktikantaftale lader fortsat vente på sig

Der er ifølge DJ ikke udsigt til, at en ny praktikantaftale falder på plads, inden det næste hold af blandt andet journaliststuderende til november skal finde praktikpladser, skriver Journalisten.

Det ser ikke ud til, at der når at lande en ny praktikantaftale, inden den såkaldte Store Matchdag - også kaldet panikdag - finder sted i november, og dermed bliver den nye aftale ikke klar i tide til at gælde for de studerende, der påbegynder praktik i mediebranchen til februar. Det skriver Journalisten.

Ifølge Tine Johansen, næstformand i DJ er der ikke udsigt til, at en aftale falder på plads inden 8. november, hvor det næste hold af studerende skal finde praktikpladser.

"Vi havde oprindeligt sat deadline med udgangen af september. Og vi havde virkelig håbet, at vi kunne blive færdige, så dem, der skal søge praktik i november, ved, hvilke vilkår de er ansat på. Men det virker ikke realistisk nu," siger hun ifølge Journalisten.

Hun uddyber, at uenigheden mellem forbundet og arbejdsgiverne ikke er løn, men at der arbejdes med en stor knast i forhandlingerne. Hvad den knast består af, ønsker hun ikke at gå i detaljer med, skriver Journalisten.

Aftalen fastsætter løn- og arbejdsvilkår for de studerende i lønnet praktik i mediebranchen og tæller uddannelserne journalist, fotojournalist samt tv- og medietilrettelæggelse. Som det er i dag, modtager praktikanter 16.621 kr. om måneden, og arbejdsgiverne har i forhandlingerne ønsket at sænke praktiklønnen, skriver Journalisten. Et krav, som DJ vil imødegå med mere læring i forløbet.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste Medienyt

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere