MediaWatch

Flertal åben for hel eller delvis privatisering af Postnord

Ifølge en Gallup-måling er et flertal af danskerne åbne over for en hel eller delvis privatisering af Postnord, skriver Berlingske.

En ny måling foretaget af Gallup viser, at 56 pct. af de adspurgte danskere er åbne for en hel eller delvis privatisering af Postnord. Det skriver Berlingske.

I målingen svarer en fjerdedel – 25 pct. – at de er tilhængere af en hel privatisering af det statsejede selskab, mens 31 pct. bakker op om en delvis privatisering. Modsat svarer 31 pct., at de vil holde fast i, at selskabet skal være statsejet. Yderligere fremgår det, at fire femtedele af de adspurgte – 80 pct. – vil holde fast i den nuværende befordringspligt.

Over for Berlingske vil Postnords kommunikationschef Morten O. Nielsen ikke kommentere spørgsmålet om privatisering, da det er et ejeranliggende.

"Jeg kan godt forstå, der er opbakning til befordringspligten, som sikrer et nødvendigt serviceniveau i samfundet. Men det er i debatten også vigtigt at huske, at befordringspligten jo på ingen måde er en eneret eller et monopol - det er en pligt. Enhver virksomhed kan oprette konkurrerende ydelser på alle områder - befordringspligten er samfundets sikkerhed for, at nogen også løser dén opgave, dér hvor det ikke er kommercielt interessant," skriver Morten O. Nielsen i en mail til Berlingske.

Postnord er ejet af den svenske stat, der sidder på 60 pct. af selskabet, og den danske stat, der ejer de resterende 40 pct.

Den danske og svenske regering er for tiden i forhandlinger om fremtiden for Postnord. Selskabet meldte tidligere på året, at det vil gennemføre en redningsplan, der vil koste 2,3 mia. kr.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste Medienyt

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere