MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
RITZAU_61319154.jpg Foto: /ritzau/Anders Brohus

SF truer med at forlade forlig om offentlighedslov

Hvis ikke justitsministeren har et udspil med ændringer i offentlighedsloven inden Folketingets åbning, forlader SF forliget, lyder ultimatummet.

AF

SF er klar til at forlade forliget om offentlighedsloven, hvis ikke der ligger et regeringsudspil med ændringer i loven inden Folketingets åbning 3. oktober. Det skriver Jyllands-Posten.

"Selv om jeg er optaget af, at man nu får lavet noget ordentligt, må der ske noget. Justitsministeren må komme med et udspil inden Folketingets åbning, ellers forsvinder dette forlig for vores vedkommende efter et valg," siger SF's formand Pia Olsen Dyhr til Jyllands-Posten.

SF har sammen med De Konservative og De Radikale ønsket ændringer af loven, som blev vedtaget under S-R-SF-regeringen sammen med Venstre og De Konservative i 2013. For halvandet år siden stillede partierne et fælles krav om, at loven skulle ændres senest inden for et år. Ellers ville de søge flertal uden om regeringen.

Efterfølgende blev De Konservatives Søren Pape Poulsen justitsminister, og der blev indskrevet i regeringsgrundlaget, at en evaluering af offentlighedsloven skal lempes på "ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til de nuværende regler". Til Jyllands-Posten oplyser Søren Pape Poulsen i et skriftligt svar, at der stadig arbejds på "at få enderne til at mødes".

Hvis SF vælger at forlade forliget, vil der stadig på nuværende tidspunkt være flertal for offentlighedsloven, skriver Jyllands-Posten.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her