MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
RITZAU_53634018.jpg Berlingske Medias kommende koncernchef Anders Krab-Johansen er en af de private mediechefer, som ikke vil fortælle, hvor meget han får i løn. | Foto: /ritzau/Philip Davali

Private mediechefer er fåmælte om egen løn

Kun fem ud af tyve adspurgte chefer i private mediehuse vil fortælle, hvor meget de får i løn, viser rundspørge, som Journalisten har foretaget.

AF

Mens debatten om lønniveauet i DR raser, er en lang række af cheferne i landets private mediehuse fåmælte om, hvor meget de får i løn. Det skriver Journalisten.

Fagbladet har spurgt 20 mediechefer, om de vil fortælle, hvor meget de får i løn. Det ønsker kun fem at svare på. Det gælder bl.a. Informations ansv. chefredaktør, Rune Lykkeberg, Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, og Radio24syvs direktør og chefredaktør, Jørgen Ramskov.

De øvrige 15 ønsker derimod ikke at fortælle om deres løn. En af dem er Berlingske Medias kommende koncernchef Anders Krab-Johansen, som mener, at hans løn er et privat anliggende, selvom Berlingske Media modtager mediestøtte.

"Udgangspunktet i samfundet er, at man tjener sine egne penge. Du er jo helt galt afmarcheret. Vi lever ikke i et samfund, hvor alle har ret til at vide alt om alle andre," siger Anders Krab-Johansen til Journalisten.

De seneste uger har DR's cheflønninger været i fokus efter sagen om tidligere mediedirektør Gitte Rabøls job som mangfoldighedskonsulent til en en løn på 2,1 mio. kr.

Flere forsøg fra politisk hold

Fra politisk hold har Socialdemokratiet og Enhedslisten flere gange fremsat ønsker om at få private mediechefers løn frem i lyset.

Senest har Enhedslistens medieordfører Søren Søndergaard bedt kulturministeren indhente oplysninger om lønningerne på chefniveau, direktør, direktion, chefredaktør, redaktør o.l., i alle medier, som modtager tilskud fra skatteyderne - enten i i form af licens eller redaktionel produktionsstøtte.

"Nu har der været en meget stor diskussion om lønniveauet i DR, ikke mindst sidst om aflønningen af en mangfoldighedskonsulent. Et af DR's argumenter om lønniveauet i DR er, at lønniveauet er højt i andre dele af branchen, og det er svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis man ikke kæmper med det. Det må vi have afklaret og få frem, om det er korrekt," har Søren Søndergaard tidligere sagt til MediaWatch.

Har tidligere afvist at offentliggøre løn

Samme tal har Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen flere gange udbedt sig. I begyndelsen af året fremsatte Mogens Jensen et ønske om, at der blev foretaget en sammenligning af lønvilkår i DR og i private medier for at få et "benchmark" for niveauet. Forslaget fra Mogens Jensen var ikke nyt. Et år inden, da generaldirektør Maria Rørbye Rønns løn var diskussion, fremsatte Mogens Jensen et lignende ønske om at få direktionslønningerne i de private medier frem i lyset.

Dengang ønskede Mogens Jensen at gøre kravet om åbenhed og indblik i direktørernes og chefredaktørernes løn til en del af de kommende forhandlinger om ændringer i mediestøttereglerne. Åbenhed skulle være en forudsætning for mediestøtte og momsfritagelse, lød Mogens Jensens argument i Altinget.

Folketingets Kulturudvalg satte den daværende kulturminister Bertel Haarder (V) til at indhente oplysninger om, hvordan direktører og chefredaktører aflønnes på Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske, BT og Børsen. Men missionen lykkedes ikke.

"Tilbagemeldingerne fra de pågældende dagblade har imidlertid været, at lønningerne til de enkelte medarbejdere er fortrolige, hvorfor de ikke ønsker dem offentliggjort i et svar til Kulturudvalget," skrev Bertel Haarder i et svar til udvalget.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her