MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
jonas_h.jpg Jonas Hemmingsen, adm. direktør, GroupM i Danmark. | Foto: PR/GroupM

GroupM løftede resultatet i 2016

Flere års investering i data og techforme sikrede mediebureaugruppen en fremgang på både top- og bundlinje i 2016.

AF

Den danske del af mediebureaugruppen GroupM løftede bundlinjen med over 60 pct. i forhold til året inden. Det skriver Bureaubiz.

Gruppens samlede resultat før skat landede på 17,2 mio. kr., hvilket svarer til en fremgang på 63 pct. i forhold til samme post i 2015. Bruttoavancen steg 9 pct. til 432,7 mio. kr.

Ifølge GroupM's adm. direktør Jonas Hemmingsen er fremgangen et resultat af tre års investering i data og techforme.

"Den digitale transformation er en realitet hos os og vores kunder, og vi forventer fortsat at skulle investere betydeligt i data og tech, og ikke mindst i udvikling af vores medarbejderes kompetence," siger Jonas Hemmingsen, adm. direktør i GroupM, til Bureaubiz

Hos de enkelte bureauer i gruppen er det kun MEC, som ikke hævede omsætningen sidste år. Hos både MEC og Maxus var driften i minus med underskud på hhv. 554.000 kr. og 457.000 kr., mens Mediacom og Mindshare fik overskud på hhv. 3,5 mio. kr. og 4,6 mio. kr.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her