MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Pressenævnet.JPG

Pressenævnet afviser klager over PSO-dækning

Pressenævnet afviser at tage stilling til klager over dækningen af PSO-afgiften i 56 artikler.

AF

I begyndelsen af december klagede Magnus Haslebo, pressechef i Alternativet, til Pressenævnet over 56 artikler om afskaffelsen af PSO-afgiften, som har været bragt i Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Information og Børsen samt nyhedsbureauet Ritzau og DR og TV 2.

Pressenævnet har afvist at behandle klagerne, skriver nævnet på sin hjemmeside.

"Da [Klager] hverken direkte eller indirekte personligt er omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i artiklerne, har han ikke en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Det forhold, at [Klager] selv betaler PSO-afgift, kan heller ikke føre til, at han er klageberettiget," udtaler Pressenævnets formand, højesteretsdommer Hanne Schmidt, i afgørelsen.

Artiklerne, som Magnus Haslebo klagede over, havde det til fælles, at de alle viderebragte regeringens påstand om, at PSO-afgiften skulle afskaffes, da den ifølge EU-Kommisionen var traktatstridig.

Et faktatjek af DR's program "Detektor" afslørede imidlertid efterfølgende, at EU-Kommissionen ikke på noget tidspunkt har konkluderet, at PSO-afgiften var ulovlig.

Som følge af mediernes ukorrekte viderebringelse af oplysninger levede de ikke op til deres rolle som demokratisk vagthund. Som borger i det danske samfund påvirkede den fejlagtige dækning hans livsvilkår, lød argumentet fra Magnus Haslebo, hvilket altså er blevet afvist af Pressenævnet.

Løkke kritiserer DR for angreb på Den Korte Avis  

PSO-dækning ryger i Presse-nævn og samråd med Løkke  

Pressenævnet afviser Se og Hør-klage over Radio24syv  

Pressenævnet får digital overhaling  

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her