MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
mettebock-version1.jpg

Medie: LA vil ændre i mediestøtten

DR skal slankes, mens Radio27syv og TV 2 skal privatiseres. Det mener Liberal Alliances medieordfører, der opfordrer til kraftige reformer af mediestøtten.

AF

Hvis det står til Liberal Alliance, skal regeringen lave en plan, der sigter mod at afvikle mediestøtten på længere sigt, skriver Berlingske Business. Liberal Alliances medieordfører, Mette Bock, mener, at både Radio24syv og TV 2 skal privatiseres, mens hun gerne ser, at licensen til DR bliver afløst af en abonnementsordning.

Hun møder dog ikke opbakning fra sine kolleger på Christiansborg til mange af forslagene. Hverken De Konservative, Socialdemokraterne, Enhedslisten eller Dansk Folkeparti bakker op om helt at afvikle mediestøtten.

Til gengæld støtter Naser Khader, der er medieordfører for de Konservative, og Morten Marinus, som er medieordfører for Dansk Folkeparti, ideen om at privatisere TV 2, og de er også begge åbne for at lade Radio24syv konkurrere på kommercielle vilkår, når den nuværende kontrakt udløber.

Mogens Jensen, der er medieordfører for Socialdemokraterne, afviser, at licensen skal skæres ned, mens Søren Søndergaard fra Enhedslisten til gengæld ønsker sig, at licensen bliver krævet over skattebetalingen. Både de Konservative og Dansk Folkeparti ser dog positivt på et lavere budget til DR.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her