MediaWatch

Her er DR-toppens løn

DR's nyhedsdirektør er den næstbedst betalte i DR-ledelsen kun overgået af generaldirektør Maria Rørbye Rønn. Se hele DR-direktionens løn her.

Lønningsposen voksede for den øverste ledelse i DR i 2014.

Det viser DR's årsrapport for 2014.

Her fremgår det, at DR's samlede personaleomkostninger til direktionen steg til 13,8 mio. kr. mod 12,2 mio. kr. i 2013. Samtidig løfter DR for første gang sløret for de enkelte direktionsmedlemmers lønposer.

DR's bundlinje faldt trods stigende indtægter

Ikke overraskende er generaldirektør Maria Rørbye Rønn lønførende med en fast løn på 3,0 mio. kr. Lægges pension og øvrige løntiilæg, som ifølge kan dække over vederlag, særlige aftaler, beskatning af fri bil og feriepenge, ender generaldirektørens samlede løn på 3,7 mio. kr. Lønnen dækker over en stigning fra 2013 på næsten 590.000 kr. i løn , som BT tidligere har skrevet.

DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, hæver den næststørste løn i DR-ledelsen med en samlet lønpakke på 2,3 mio. kr. Det dækker over en fast løn på 1,7 mio. kr. årligt samt pension på 0,3 mio. kr. og øvrige løntillæg på 0,3 mio. kr.

Mediedirektør Gitte Rabøl følger lige i hælene på nyhedsdirektøren med en samlet løn på 2,2 mio. kr. Gitte Rabøl modtager samme faste løn som Ulrik Haagerrup, mens hendes øvrige løntillæg er en anelse lavere. Ifølge BT steg Gitte Rabøls faste løn med 100.000 kr. i forhold til 2013.

Ansat til lavere løn

DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen, udtalte tidligere på året til BT, at Gitte Rabøls lønstigning i 2014 er "en justering", mens Maria Rørbye Rønns hop skal ses i lyset af, at hun blev ansat på en lavere løn end hendes forgænger på posten.

"Samtidig tilkendegav vi, at hun ville blive løftet til hendes forgængers lønniveau, såfremt det gik, som vi håbede på. Hendes løn er altså blevet tilpasset efter fem år i spidsen for DR, så hun nu får det samme som den tidligere generaldirektør," sagde Michael Christiansen til BT.

Trods årets lønstigning til direktionen er der stadig et vej til tidligere tiders lønniveau i DR-toppen. I 2010, hvor Maria Rørbye Rønne blev konstitueret som generalfirektør i DR, modtog DR's direktion samlet set 23,1 mio. kr. i løn. Det var en markant stigning fra året forinden, 2009, og dækkede over fratrædelsesgodtgørelse til fratrådte direktører, heriblandt tidligere generaldirektør Kenneth Plummer, som forlod DR i 2010 med to års løn, næsten 7 mio. kr.

Bestyrelsen i DR modtog i 2014 et samlet vederlag på 1,5 mio. kr. Det er 100.000 kr. mindre end i 2013.

Bestyrelsesansatte direktørers løn (mio. kr.):

LønPensionØvrigtI alt
Maria Rørbye Rønn3,00,50,23,7
Nikolas Lyhne-Knudsen (tiltrådt 1. oktober 2014)0,40,10,00,5
Gitte Rabøl1,70,30,22,2
Anne-Marie Dohm1,40,20,01,6
Ulrik Haagerup1,70,30,32,3
Tine Smedegaard Andersen (tiltrådt 1. juni 2014)0,80,10,00,9
Martin Præstegaard (fratrådt 31. juli 2014)1,00,10,41,5
Morten Hesseldahl (fratrådt 30. april 2014)0,50,10,20,8
Øvrige direktionsudgifter0,30,00,00,3
I alt10,81,71,313,8

Kilde: DR's årsrapport 2014.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste Medienyt

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere