Dansk online tv-station ser dagens lys

Online tv-kanalen Tellymo går i luften i starten i november. Stationen mener, at der mangler et sted til de mere nicheprægede og kortere programmer.
Foto: PR-foto
Foto: PR-foto

Den 1. november går online tv-stationen Tellymo i luften. Tellymo bryster sig af være Danmarks første tv-station på nettet og betegner sig selv som et "idebureau, produktionsselskab og tv­station kombineret i én kreativ legeplads."

Det skriver de i en pressemeddelelse.

"Ideen til at lave en online TV-­station opstod af, at de mere nicheprægede og kortere programmer manglede et sted at blive vist," udtaler grundlægger og kreativ direktør i Tellymo, Roald Bergmann, der kalder kanalen en "kreativ legeplads" for programmer med "en smallere", men "enormt engagaret" målgruppe.

Tellymo satser på et mix af nicheprogrammer og shows med en bredere appel. Programmerne bliver primært produceret af Tellymo selv, og målsætningen er at lade ideerne komme fra både ansatte og folk, der henvender sig med en god ide.

Programmerne, der spænder over alt fra talkshows og brevkasser til live-streaming af sport, kan ses gratis på Tellymo.dk, YouTube, Facebook og uden krav om, at seerne registrerer sig eller logger ind, skriver Tellymo i pressemeddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også