MediaWatch

Valgdækning: TV 2 Østjylland laver debatter på Facebook Live

TV 2 Østjylland dropper at sende valgmøde-debatter fra alle kommuner op til kommunalvalget. I stedet vil regionalstationen arrangere valgdebatter, der først sendes på Facebook.

Medieudviklingen har fået TV 2 Østjylland til at fokusere mere på nye kanaler som Facebook ferm for mere klassisk tv-dækning af kommunalvalgkampen, fortæller redaktør

Opdateret og præciseret d. 17.10. kl. 08.00, så det fremgår, at der TV 2 Østjylland vil sende valgmøde-debatter live på Facebook frem for direkte valgmøde-debatter på tv, hvor det før fremgik, at der ville være færre tv-kameraer ved valgmøderne.

Der bliver mere live valgmøde-debat på Facebook med TV 2 Østjylland som afsender og mindre på tv-kanalen, når de østjyske lokalpolitikere mødes til valgdebatter i regionen op til kommunalvalget, skriver Journalisten.

I et interview med fagbladet fortæller redaktør Søren Ø. Jensen, der også er koordinator på årets valgdækning, at stationen som noget nyt lægger langt mere vægt på at formidle på nye mediekanaler som især Facebook, Instagram og Snapchat for at nå bredere ud til borgerne. Det betyder bl.a., at tv-stationen ikke sender direkte valgmøder i regionens dækningsområde.

"I år dropper vi at sende direkte valgmøde-debatter på tv fra alle de enkelte kommuner. Mediemarkedet har ændret sig så meget med eksplosionen af platforme, at de dage er slut, hvor folk så noget af pligt. Og en valgdebat fra Odder interesserer overhovedet ikke vores seere i Favrskov," siger Søren Ø. Jensen og uddyber:

"I stedet laver vi de her valgdebatter på Facebook Live, som vi satser meget på. Det giver mulighed for dialog med brugerne, og det gør valgmøderne mere nærværende, når folk har lejlighed til at stille spørgsmål undervejs. Der er ikke voldsomt mange, der sidder og ser det live, men efterfølgende kommer brugerne til. Vi sender det først på Facebook Live, men vi optager og sender det efterfølgende også på vores digitale tv-kanal og på vores hjemmeside."

Han uddyber, at stationen har udnævnt faste lokale korrespondenter, der i tre uger op til valget flytter ud i ni kommuner for at komme tættere på lokalområderne i dækningen.

Forsiden lige nu

Test din MediaIQ

Har du fulgt ordentligt med i mediebranchen i den seneste uge? Ellers har du chancen for at blive opdateret og testet her - og vinde en iPad.

Seneste Web & Mobil

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere