MediaWatch

Vestager sender Irland i EU-Domstol i Apples skattesag

EU-Kommissionen har mistet tålmodigheden med Irland og sender derfor sag om skattemilliarder til EU-Domstolen.

Opdateret kl. 12.29 - Det bliver en sag for EU-Domstolen, at Irland i et år har nægtet at inddrive 13 milliarder euro i skat - svarende til 97 milliarder kroner - fra Apple.

EU-Kommissionen sender sagen til domstolen, oplyser kommissionen i en pressemeddelelse.

Irland har ifølge kommissionen givet ulovlige skattefordele til Apple, som gennem flere år har gjort det muligt at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder. Apple har sit europæiske hovedsæde i Irland.

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har mistet tålmodigheden med Irland.

"Mere end et år efter Kommissionen vedtog beslutningen, har Irland fortsat ikke opkrævet pengene, heller ikke delvist," siger Margrethe Vestager i en pressemeddelelse.

"Vi forstår selvfølgelig, at nogle sager kan være mere komplekse end andre, og vi er altid klar til at hjælpe. Men for at genskabe konkurrencen skal medlemslande gøre de nødvendige fremskridt," siger hun.

Irland havde officiel frist til at indkræve milliarderne fra Apple til 3. januar 2017. Kommissions afgørelse faldt 30. august 2016.

Mens Irland slet ikke er kommet i gang med at indkræve beløbet fra Apple, så er der fremskridt i forhold til at regne ud, præcist hvor meget det endeligt beløber sig til.

Men det arbejde regner Irland først med at være færdig med tidligst i marts 2018, oplyser kommissionen, som nu vil have mere skub i sagerne.

/ritzau/

Forsiden lige nu

TV-chefer: #MeToo-debatten er vigtig - men ikke et problem hos os

Der er bred enighed om, at debatten om seksuelle krænkelser og chikane på landets mediearbejdspladser gør indtryk og rejser problematikker i branchen, der skal tages hånd om. Men de færreste mediechefer, MediaWatch har hørt fra, mener, der er et problem på deres arbejdsplads.

Test din MediaIQ

Har du fulgt ordentligt med i mediebranchen i den seneste uge? Ellers har du chancen for at blive opdateret og testet her - og vinde en iPad.

Seneste Web & Mobil

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere