MediaWatch

Egmont stifter influencer-bureau i Norge

Den norske del af magasinforretningen udvider med influencerbureau. Ifølge Egmont er det især blogs, som er konkurrenterne.

Egmont Publishing kaster sig ind i kampen om digitale annoncekroner via de såkaldte influencere, altså profiler på sociale medier, med stiftelsen af det norske bureau Egmont People. Det skriver Kampanje.

"Vi skal skabe koncepter og kommercielt indhold på målgruppens præmisser fortalt af stærke profiler, som engagerer deres publikum. På den måde vil vi skabe værdier både for forbrugere, influencere og brands," siger Dorota Grabowska, som er chef for Egmont People, til Kampanje.

Det er under et år siden, at Egmont i Norge lancerede blogsatsningen "De Nye", og ifølge Egmont er influencerbureauet en opskalering af blogsatsningen.

Det nye bureau skal bl.a. tage kampen om med United Influencers, som overtog udgivelsen af modemagasinet Elle fra netop Egmont Publishing tidligere på året. Egmont ser dog også flere blogs som konkurrenter såsom Blogg.no, Nettavisen og Stylista.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste Web & Mobil

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere