MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
InstantArticles.jpg Foto: PR/Facebook

GroupM slækker på krav til annoncevisninger

Mediebureaugruppen sænker sine krav til, hvor længe en bruger ser en videoannonce på sociale medier, før den tæller som en visning.

AF

Verdens største indkøber af reklamer for annoncører, mediebureaukoncernen GroupM, ændrer sine krav til, hvad bureauet anser for en annoncevisning. Det skriver Adage.

"Da vi først begyndte at diskutere (de oprindelige standarder, red.) i 2014, var nogle af de innovative platforme som Snapchat reelt ikke-eksisterende. Meget har ændret sig de sidste tre år," siger John Montgomery, chef for varemærkesikkerhed i GroupM, til Adage.

For videoannoncering på sociale medier vil GroupM kræve, at halvdelen af videoen vises - uanset om brugeren aktivt vælger at afspille videoen, eller den automatisk starter. Der tages ikke hensyn til, om den afspilles med eller uden lyd. Tidligere krævede GroupM, at brugeren bevidst afspillede videoen med lyd, før den talte som en visning.

For displayannoncering kræver GroupM nu, at annoncen skal være helt synlig i mindst et sekund, før den tæller som en visning. Tidligere krævede GroupM kun, at en displayannonce blev vist på skærmen. Branchestandarden er, at 75 pct. af annoncen skal vises. John Montgomery erkender dog, at kravet om den ene sekund ikke er særlig lang tid, men siger, at brugerne på det ene sekund får muligheden for at beslutte, om annoncen er interessant eller ej.

GroupM kræver desuden, at visningerne måles af en tredjepart, som er certificeret af Media Rating Council.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her