MediaWatch

Reklamevirus hærger Facebook

En ondsindet virus har indtaget det sociale medie Facebook og sender virusbefængte beskeder videre. Spredning af virus via Facebook er kommet for at blive, mener it-sikkerhedsfirma.

En virus hærger på Facebook og den tilhørende beskedapplikation, Messenger.

Peter Kruse, der er it-ekspert i firmaet CSIS Security Group, blev søndag opmærksom på den ondsindede virus, der ifølge ham kan have ramt i tusindvis.

"Det er svært at sige, hvor mange der er tale om, fordi man kan være ramt uden at vide det. Det kan være 10.000 eller 100.000, men det er med sikkerhed mindst tusind mennesker alene i Danmark," siger han.

Ifølge Peter Kruse overtager virusset ikke identiteter. Derimod klikker den ind på flere reklamer, hvilket sikrer bagmændene penge.

Den kan også klikke ind på andre hjemmesider. Det kan give computeren flere virusser, der kan skabe langt større problemer for de berørte.

Oplagt platform

Virusset, der går under navnet Vikin, bliver spredt både via Facebook-opslag og i private beskeder i Messenger. Det sker ved, at man modtager et link til en video fra en ven eller bekendt. Installerer man herefter det plug-in, der ifølge meddelelsen kræves, for at se videoen, følges virusset med og spredes videre gennem vennenetværket på Facebook.

Det kan tager timer eller dage, før virusset ikke rumsterer online længere, mener Peter Kruse.

Det er ifølge ham langt fra det sidste, vi har set til de ondsindede angreb via Facebook, fordi vi har større tillid til det sociale medie end eksempelvis mail.

"De kriminelle har set, at Facebook er en oplagt platform til at sprede ondsindet kode, og det kommer vi desværre til at se dem misbruge i fremtiden også," siger han.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste Web & Mobil

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere