MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_55321161.jpg Foto: Virginia Mayo/AP/Polfoto/Arkiv

Politisk uenighed om nulmoms på digitale medier

EU's finansministre nåede ikke som ventet frem til en aftale om at ændre EU's momsdirektiv, der skal ligestille digitale- og trykte medier. Dansk finansminister tilsluttede sig forslaget.

AF

Mod forventning kunne EU's finansministre ikke nå frem til en aftale om at give medlemslandene mulighed for at sænke momssatsen på elektroniske medier til 0 pct. for at ligestille konkurrencen mellem de digitale og trykte medier. Det skriver Danske Medier.

EU-landene har allerede i dag muligheden for at fritage trykte publikationer for moms, men det giver ulige vilkår, når de digitale publikationer ikke har samme mulighed, lyder det fra foretalere for ændringer af momsdirektivet. Debatten om momsen på digitale udgivelser som e-aviser og e-bøger har stået på længe. I Danmark er momsen på e-aviser 25 pct., mens den trykte avis er fritaget for moms. Den skævhed findes også i andre EU-lande, og det har fået flere til at ønske frihed til at sætte momssatsen efter eget ønske.

Det lykkedes dog ikke at samle den påkrævede enstemmighed blandt de 28 finansministre i EU, som skal til for at vedtage en ændring af momsdirektivet, da ministrene mødtes fredag i sidste uge.

Finansminister Kristian Jensen (V) tilsluttede sig forslaget. Dog er det ikke regeringens intention at benytte sig af muligheden for at sænke momssatsen på de digitale udgivelser, skriver Danske Medier.

Minister støtter EU-forslag om lavere moms på digitale medier  

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her