MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Simon Ernst-Sunne BW.jpg Simon Ernst-Sunne skal fremover lede Infomedias Social Business-team. | Foto: Infomedia/PR

Infomedia hyrer nye folk til social media-satsning

To nyansættelser skal være med til at løfte analyse- og medieovervågningsselskabets forretning inden for sociale medier.

AF

De seneste fem år har analyse- og medieovervågningsselskabet Infomedia arbejdet med løsninger og indsigt på sociale medier, og nu opruster selskabet på området med to nyansættelser. Det meddeler Infomedia i en pressemeddelelse.

Simon Ernst-Sunne er ansat som Head of Solutions og får til opgave at lede Infomedias Social Business-team. Han kommer fra en stilling som salgsdirektør i Gan Integrity og har en fortid i Meltwater.

"Vi er glade for at kunne hive Simon tilbage til media intelligence-branchen, og det viser bare, at Infomedia er på den helt rigtige rejse, når vi kan tiltrække en profil som Simon," siger Kasper Hülsen, Chief Market & Business Development Officer i Infomedia, i meddelsen.

Den anden og sidste nyansættelse er Jakob Høegh. Han bliver Infomedias nye Social Business Advisor og skal rådgive Infomedias kunder om social listening, måling og strategi. Jakob Høegh har tidligere været politisk konsulent i Venstre og konsulent i sociale medier hos mediebureauet Mindshare.

Berlingske Media og JP/Politikens Hus ejer i fællesskab Infomedia.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her