MediaWatch

DR's videncenter i Aalborg er officielt i luften

Der er i dag officiel indvielse af DR's nye videnscenter i Aalborg, som er en del af DR's store udflytningsplan.

Carsten Nymann, chef for DR Viden.

DR's nye videnscenter i Aalborg, DR Viden, bliver officielt indviet i dag, torsdag. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

De 20 medarbejdere på videnscentret har dog siden 1. april været i gang med at producere historier til blandt andet dr.dk og P1. Centret har til formål at producere historier fra videnskabens verden. Derudover skal et nyt samarbejde med Aalborg Universitet bl.a. skabe fokus på at undersøge og faktatjekke nyheder og myter med videnskab som afsæt.

"Vi er allerede i fuld gang med at producere nyheder fra videnskabens verden til dr.dk og ikke mindst til P1 gennem radioprogrammet "Brinkmann på P1". Nu, hvor vi er helt på plads, skal vi også for alvor til at arbejde målrettet med udviklingen af nye digitale formidlingsformer, der kan være med til at få vores indhold ud til endnu flere brugere," udtaler chef for DR Viden, Carsten Nymann.

DR Viden er et resultat af DR's udflytningsplan, der blev præsenteret i begyndelsen af 2016 og løbende er ved at blive rullet ud. Planen udflytter i alt 165 årsværk fra København til Aarhus og Aalborg og berører bl.a. DR Sporten og DR Vejret.

DR Viden er organisatorisk en del af DR Danmark.

Forsiden lige nu

Seneste Web & Mobil

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere