MediaWatch

Deal-portal gået konkurs

Den danske portal Bownty, der samler tilbud fra forskellige dealsites, har indgivet konkursbegæring. Ifølge medstifter forhandles der om overtagelse af aktiviteterne.

Millionindskud fra investorer var ikke nok til holde den danske deal-portal Bownty i live, skriver Finans. Mere end fem år efter selskabet blev stiftet, har Bownty indgivet en konkursbegæring.

Det bekræfter venturekapitalfonden Seed Capital, der har været blandt de store investorer i virksomheden.

"Markedet voksede desværre aldrig, som vi havde håbet. Teamet har leveret en solid indsats og lagt meget blod, sved og tårer i Bownty, så det er selvfølgelig ærgerligt, at det ikke lykkedes," siger Lars Andersen, general partner i Seed Capital og medlem af Bowntys bestyrelse, til Finans.

Medstifter af portalen Palle Ladbye-Hansen siger til Finans, at der lige nu er forhandlinger i gang om en overtagelse af aktiviteterne, og at han derfor ikke vil uddybe baggrunden for konkursen og kommentere situationen nærmere.

Bownty fik i 2015 et kapitalindskud på 25 mio kr. fra en række investorer, men kom i seneste regnskab ud med et underskud på 9,5 mio.kr. Ejerkredsen tæller ud over Seed Capital bl.a. også den engelske investeringsfond Howzat Partners, der også har investeret i rejseportaler som Trivago og Cheapflights.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste Web & Mobil

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere