MediaWatch

Nye nichemedier får medvind på Facebook

Facebook har banet vej for, at små nichemedier som Den korte avis får en gennemslagskraft i nyhedsstrømmen blandt etablerede massemedier ifølge undersøgelse.

Ralf Pittelkow og Karen Jespersens Den korte avis overgik i første kvartal Politiken i antallet af interaktioner på Facebook, ifølge undersøgelse fra SDU

Små nye nichemedier er blevet en synlig del af den nyhedsstrøm og det mediebillede, som Facebook er den primære distributionskanal for, skriver Politiken mandag.

En undersøgelse, som Center for journalistik på SDU har foretaget for avisen, viser, at Facebook-opslagene fra et af de nyere nichemedier Den korte avis drevet af Karen Jespersen og Ralf Pittelkow i gennemsnit blev liket, delt eller kommenteret af 355 personer i første kvartal. Til sammenligning var tallet for Politikens opslag 217 i perioden.

Den virale medvind er ifølge journalistisk lektor på SDU Filip Wallberg, der står bag undersøgelsen, udtryk for et nybrud i pressen, hvor Facebook gør det muligt for nye nichemedier at få stor opmærksomhed og nå mange læserne.

"For 10 år siden tror jeg ikke, man havde forudset, at et lille medie som Newspeek Networks ville kunne trække lige så mange interaktioner som de etablerede massemedier. Facebook har i den grad demokratiseret mulighederne for, at mindre medier kan spille op mod de store," siger Filip Wallberg til Politiken med henvisning til netmediet Newspeek, som folketingskandidaten for Nye Borgerlige og tidligere Cavling-vinder Jeppe Juhl står bag, og som for nylig også har søsat det omdiskuterede, indvandrerkritiske 24nyt.dk.

De nye medier får bl.a. plads og opmærksomhed, fordi de repræsenterer et modspil til de klassiske medier, der for mange læsere ligner hinanden journalistisk og vinkler ens, skriver avisen. Det giver giver plads til mere holdningsbårne medier som Den korte avis eller Newspeek.

Selvom de nye medier fanger læsere på Facebook, mener Filip Wallberg ikke, at de kan konkurrere med de etablerede i det store billede, som billedet er i dag, bl.a. fordi de har begrænset finansiering.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Politikens Lokalaviser skal finde ny direktør efter kvaler på det svenske marked, flere medlemmer af Nordjyske Mediers bestyrelse stopper, og støttekroner regnede ned over branchen. Kom med på rundtur i ugens gang i mediebranchen.

Liberale EU-politikere varsler kamp mod fake news

Journalist og europaparlamentariker Morten Løkkegaard har stået i spidsen for den første politik til bekæmpelse af fake news for de liberale EU-politikere, der bl.a. vil kæmpe for bedre støttemuligheder til den uafhængige, undersøgende journalistik.

TV-chefer: #MeToo-debatten er vigtig - men ikke et problem hos os

Der er bred enighed om, at debatten om seksuelle krænkelser og chikane på landets mediearbejdspladser gør indtryk og rejser problematikker i branchen, der skal tages hånd om. Men de færreste mediechefer, MediaWatch har hørt fra, mener, der er et problem på deres arbejdsplads.

Seneste Web & Mobil

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere