MediaWatch

Danske Medier: Facebook-sider bør tilmeldes Pressenævnet

Selvom de private mediers interesseorganisation ikke har en officiel anbefaling, opfordrer Danske Medier medlemmerne til at tilmelde deres Facebook-sider de presseetiske regler.

Danske Medier vil anbefale sine medlemmer, at sider på Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat med redaktionelt indhold tilmeldes Pressenævnet. Det skriver Journalisten.

Danske Medier har endnu ikke en officiel anbefaling på området, men inden for få dage vil organisationen sende en orientering om problemstillingen til sine medlemmer, fortæller chefjurist hos Danske Medier, Holger Rosendal.

"Hvis der er tale om redaktionelt indhold på Facebook-undersiden, så mener vi, at det er en god idé at anmelde Facebook-undersiden til Pressenævnet," siger Holger Rosendal til Journalisten.

Mens hovedparten af de danske nyhedsmedier har tilmeldt egne, klassiske udgivelser som print- og netavis, så har mange endnu ikke tilmeldt deres Facebook-sider. Det betyder, at medierne på Facebook ikke er underlagt de vejledende presseetiske regler, og at læserne derfor heller ikke kan får behandlet en klage over mediernes indhold på Facebook i Pressenævnet.

Børsen, DR og Sjællandske Medier er i dag blandt de medier, der har tilmeldt deres Facebook-plads, mens medier som Berlingske, Politiken og Information ikke har - og vil være sikre på konsekvenserne, før de gør det, skriver Journalisten.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Politikens Lokalaviser skal finde ny direktør efter kvaler på det svenske marked, flere medlemmer af Nordjyske Mediers bestyrelse stopper, og støttekroner regnede ned over branchen. Kom med på rundtur i ugens gang i mediebranchen.

Liberale EU-politikere varsler kamp mod fake news

Journalist og europaparlamentariker Morten Løkkegaard har stået i spidsen for den første politik til bekæmpelse af fake news for de liberale EU-politikere, der bl.a. vil kæmpe for bedre støttemuligheder til den uafhængige, undersøgende journalistik.

TV-chefer: #MeToo-debatten er vigtig - men ikke et problem hos os

Der er bred enighed om, at debatten om seksuelle krænkelser og chikane på landets mediearbejdspladser gør indtryk og rejser problematikker i branchen, der skal tages hånd om. Men de færreste mediechefer, MediaWatch har hørt fra, mener, der er et problem på deres arbejdsplads.

Seneste Web & Mobil

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere