MediaWatch

Mandag Morgens faktatjek-site får millionstøtte

Tjekdet.dk bliver bakket op af midler fra innovationspuljen. Blandt andet formidling til børn og unge skal mere i fokus.

Tjekdet.dk, som er Mandag Morgens faktatjek-site, er blevet bevilget 2,9 mio. kr. fra innovationspuljen. Det skriver Mandag Morgen.

Midlerne betyder, at sitet får større muskler og bliver til et tre-årigt udviklingsprojekt.

"Faktatjek handler ikke blot om at tilgængeliggøre nuancer og fakta og håbe på, at der er nogen, der læser det, og får en mere kritisk indstilling til de oplysninger og debatter, de møder på de sociale medier og i de professionelle medier. Det er også vigtigt at give plads til udvikling og test af nye redaktionelle formater, kommunikationskanaler og nye metoder til at nå forskellige målgrupper med viden og redskaber til at skelne sandt og falsk og se nuancerne midt i mellem," siger Lisbeth Knudsen, ansv. chefredaktør og direktør for Mandag Morgen, til mm.dk.

Blandt de nye tiltag, som støtten muliggør, er en større indsats over for børn og unge, skriver Mandag Morgen. Lisbeth Knudsen inviterer desuden både medier og forskere til samarbejde om faktatjek.

Tjekdet.dk blev lanceret i november 2016 og er bl.a. baseret på brugernes bidrag - et åbent værksted for servicetjek af påstande, der florerer i den offentlige debat. Det fremgår ikke, hvorvidt støtten fra Innovationspuljen betyder, at der nu skal knytte flere og faste medarbejdere til sitet.

"Vi gør op med det journalistiske neutralitetsprincip, at alle meninger og påstande kan være lige gode og rigtige, bare man hører begge parter i en sag, og overlader til vælgerne at tage stilling. Alting er ikke lige rigtigt, og ikke alle synspunkter er lige meget værd, hvis de bygger på løsagtige påstande," lød begrundelsen fra Lisbeth Knudsen ved lanceringen.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste Web & Mobil

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere