MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Peter Pagh-Schlegel FOTO.jpg Peter Pagh-Schlegel. | Foto: PR/Toke Kristiansen/Altinget

Altinget skifter ud på redaktør-post

Peter Pagh-Schlegel overtager posten som redaktør for Altinget-portal, og den hidtidige redaktør skal fremover være spindoktor for Morten Messerschmidt.

AF

Altingets kulturportal får ny redaktør i skikkelse af Peter Pagh-Schlegel. Det skriver Altinget.

Den nye redaktør har været hos Altinget siden september sidste år og har tidligere været kulturjournalist hos Jyllands-Posten.

På redaktørposten afløser Peter Pagh-Schlegel Erik Bjørn Møller. Han har desuden været uddannelses- og nyhedsredaktør. Erik Bjørn Møller skal fremover være spindoktor for Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, skriver Altinget. Han har tidligere været blandt andet pressechef for Socialdemokratiet.

"Jeg sætter stor pris på Morten som menneske, og samtidig er han en uhyre begavet og spændende politiker med et potentiale som de færreste," siger Erik Bjørn Møller til Altinget.

Også på Altingets øverste redaktionelle post blev der for nylig præsenteret nyt. Her blev Jakob Nielsen, redaktionschef på Politiken, præsenteret som ny chefredaktør. Den post er i øjeblikket besat af Altingets stifter og adm. direktør, Rasmus Nielsen, der fremover skal fokusere mere på mediets strategiske og forretningsmæssige udvikling.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her