MediaWatch

Google mister reklamer på grund af ekstremistik materiale

Googles annoncer er dukket op på ekstremistisk materiale fra grupper som Ku Klux Klan, og det har fået flere selskaber til at trække sine reklamer.

Opdateret kl. 11:58 med kommentar fra Google - Internetgiganten Google har mistet reklamer fra blandt andre Sky, Vodafone og tre storbanker, efter at selskabets annoncer er dukket op på ekstremistisk materiale fra grupper som Ku Klux Klan.

Det skriver The Guardian.

Det franske marketingselskabet Havas har allerede trukket sine klienters reklamer fra Google og Youtube, og verdens tredjestørste reklamebureau, Publicis, genovervejer også sit forhold til Google.

De tilslutter sig dermed McDonald's, Audi, L'Oréal og BBC, som sidste uge enten trak reklamer eller udmeldte intentionen om det.

Google skal nu svare både reklameindustrien og den britiske regering på, hvordan det har tænkt sig at forhindre at belønne ekstremistiske grupper med reklameindtægter.

Google er blevet indkaldt til det britiske statsdepartement for at præsentere en løsning på problemet. Derudover ventes Google at stå for skud på den årlige reklamekonference Advertising Week Europe, som starter denne uge.

I en kommentar skriver Google, at selskabets annoncepolitik ikke altid rammer rigtig.

"Vi har strenge retningslinjer, der definerer, hvor Google-annoncer skal vises, og i langt de fleste tilfælde fungerer vores politikker efter hensigten og beskytter brugere og annoncører mod skadeligt eller upassende indhold. Vi anerkender, at vi ikke altid rammer rigtig, og at annoncer nogle gange vises, hvor de ikke burde. Vi bestræber os på at blive bedre og vil foretage ændringer i vores politikker og brand kontroller for annoncører," udtaler Mark Jansen, Head of Communications for Google i Nordeuropa, i en skriftlig kommentar til MediaWatch.

Reklamer på Youtube-videoer kan have generet omkring 250.000 pund (2,1 mio. kr.) til ekstremistiske grupper, skriver The Guardian.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste Web & Mobil

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere