MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_43394094.jpg Foto: David Goldman/AP/Polfoto/Arkiv

CNN lancerer videonetværk i Norden

Videonetværk i CNN-familien vil se dagens lys i 2017 i nordisk udgave. Svensk partner er med i projektet.

AF

CNN tager et skridt ind på det nordiske marked med lanceringen af videonetværket Great Big Story. Det skriver det amerikanske medieselskab i en pressemeddelelse.

Great Big Story blev stiftet i 2015 og er i sin levetid nået ud til 10 mio. mennesker. Netværket offentliggør videoindhold og -fortællinger inden for fem forskellige temaer såsom menneskelige relationer, planeten jorden og forskning.

Lanceringen af netværket i Norden er den første regionale satsning for mediet. Med i lanceringen er svenske Storyfire, der producerer videoindhold.

"Great Big Story Nordics er en spændende måde at forfølge vores strategi om fortsat ekspansion og relevans på. I Storyfire har vi fundet en partner, som deler vores værdier og vores passion for storytelling i en region, hvor man ser enormt meget video mobilt," udtaler Chris Berend, medstifter af Great Big Story og senior vice president for digital video hos CNN i meddelelsen.

Lanceringen sker i 2017 og vil bestå af redaktionelt såvel som sponsoreret indhold og vil dække både Danmark, Norge, Sverige og Finland.

"Vi er både stolte af og forventningsfulde til samarbejdet om Great Big Story Nordics. Gennem Great Big Storys og CNN's netværk får vi mulighed for at skabe indhold, der når ud til millioner af mennesker over hele verden. Nu når kvalitetsfilm tager det næste skridt og flytter fra tv-apparatet til computeren eller mobilen, er jeg stolt over, at det er Storyfire, der står i spidsen for denne rejse i Norden," udtaler Tobias Bringholm, adm. direktør i Storyfire.

Centrum for udrulning af Great Big Story Nordics bliver Storyfires hovedkontor i Stockholm.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her